Platformsøkonomi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Platformsøkonomi er et eksempel på et tosidet marked og betegner de forskellige forretningsmodeller og økonomiske udvekslinger, der er baserede på en platform, der fungerer som mellemled mellem en bruger og en ejer. Der vil typisk være tale om internetbaserede platformsøkonomier. Af andre begreber, der nogle gange bruges om disse typer platformsbaserede udvekslingsformer, er "on-demand economy" samt fsva. de tjenester, der involverer køb af arbejdskraft, "gig economy".[1][2][3][4]

Platformsøkonomi og deleøkonomi[redigér | redigér wikikode]

Begrebet platformsøkonomi anvendes ofte som synonym med deleøkonomi. Det kan dog diskuteres om de to begreber er helt identiske, eller udtrykket platformsøkonomi i realiteten er bredere. Eksempelvis betragtes internetplatforme som Den Blå Avis og eBay ikke normalt som deleøkonomiske koncepter (i stedet for at stille et aktiv en person ejer men ikke bruger til rådighed for andre mod betaling, formidler de helt traditionelt køb og salg af brugte varer), men bør givetvis betegnes som internetplatforme og derved en del af platformsøkonomien.

Eksempler på platformsøkonomiske koncepter[redigér | redigér wikikode]

Blandt de mest kendte platformsøkonomiske koncepter kan nævnes fx Uber, Airbnb og danske GoMore.

Omfang[redigér | redigér wikikode]

I en dansk sammenhæng har Dansk Erhverv opgjort danskernes køb via deleøkonomien - der som nævnt ofte bruges synonymt med platformsøkonomien - til ca. 1 mia. kr. årligt (2016), og at knap hver tiende voksne dansker bruger deleøkonomiske tjenester[5]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ cevea.dk: Digitale trends & det danske arbejdsmarked. En gennemgang af de positive og negative aspekter af den næste digitale revolution. Tænketanken cevea & HK danmark (udgivet mellem 2015 (kildereference) og 2016) Citat: "...platformsøkonomien henvises der til de digitale platforme, der er skudt op siden starten af 00’erne. Kenny definerer en digital platform som et ”Algoritmebaseret cyber-sted, hvor mennesker og maskiner kan handle og interagere” (Ibid.). Bag denne tekniske og brede definition gemmer der sig et virvar af forskellige typer af platforme, der formidler arbejde, redskaber, services, apps, ideer eller finansieringsmuligheder og som tilsammen udgør en stor del af den digitale økonomi...", backup
  2. ^ 11. januar 2016, Mandagmorgen, Peter Hesseldahl: I platformsøkonomien skal man være udadvendt Citat: "...Du skal ikke selv levere den færdige vare, men du skal hjælpe andre til at kunne finde sammen om løsninger.” Sådan lyder opskriften fra en af verdens førende eksperter i platformsøkonomi, indiske Sangeet Paul Choudary, til virksomhedsledere, der har ambitioner om at booste forretningen med inspiration fra de nye muligheder, som digitaliseringen medfører...", backup
  3. ^ February 25, 2016 by Haydn Shaughnessy, The Platform Economy Citat: "...The platform economy is finally attracting much wider attention than when we began this site five years ago. Companies like Airbnb were startups when we first started to write about them as platform companies!...Platform economics is about to go large....", backup
  4. ^ Marts, 2014, nationalbanken.dk: Betalingsrådet: Rapport vedrørende forslag til EU-forordning om interbankgebyrer Citat: "...Et to-sidet marked er kendetegnet ved to grupper af aktører, der knyttes sammen af en fælles platform. Eksempler på to-sidede markeder er bl.a. avismarkedet, hvor avisen (platformen) skal sælge sig selv til både læsere og annoncører samt markedet for auktioner, hvor auktionen både skal tiltrække sælgere og købere...", backup
  5. ^ "Deleøkonomiens vækstpotentiale". Malthe Munkøe / Dansk Erhverv (2016)