Plinisk udbrud

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Plinisk udbrud: 1: askefane; 2: magma; 3: vulkansk askenedfald; 4: lag af lava og aske; 5: geologiske lag; 6: magmakammer
Kunstners indtryk af Vesuvs udbrud i 79, der viser, hvordan udbruddet i 79 e.Kr. kan have set ud, malet af den engelske geolog George Julius Poulett Scrope i 1822. Lyn er afbildet omkring den stigende søjle af aske og gas.

Plinisk udbrud eller vesuvisk udbrud er vulkanudbrud, der er præget af deres lighed med udbruddet af Vesuv i 79 e.Kr., som ødelagde de gamle romerske byer Herculaneum og Pompeji.[hvad?] Udbruddet blev beskrevet i et brev[1] skrevet af Plinius den Yngre, efter hans onkel Plinius den Ældres død.

Et plinisk/vesuviansk udbrud er markeret af søjler af vulkansk affald og varme gasser, der kastes højt ind i stratosfæren, det andet lag af Jordens atmosfære. De vigtigste egenskaber er udstødning af store mængder pimpsten og meget kraftige kontinuerlige gasdrevne udbrud.

Korte udbrud kan ende på mindre end et døgn, men længere begivenheder kan fortsætte i flere dage eller måneder. De længere udbrud begynder med produktion af skyer af vulkansk aske, nogle gange med pyroklastiske bølger. Mængden af udspyet magma kan være så stor, at den udtømmer magmakammeret nedenfor, hvilket får toppen af vulkanen til at kollapse, hvilket resulterer i en caldera. Fin aske og pulveriseret pimpsten kan aflejre sig over store områder. Pliniske udbrud ledsages ofte af høje lyde, såsom dem, der genereredes af Krakatoas udbrud i 1883. Den pludselige udladning af elektricitet akkumuleret i luften omkring den stigende søjle af vulkansk aske forårsager også ofte lynnedslag som afbildet af den engelske geolog George Julius Poulett Scrope i hans maleri fra 1822 eller observeret under Hunga Tonga–Hunga Ha'apais udbrud og den følgende tsunami 2022.[2]

Lavaen er normalt dacitisk eller rhyolitisk, rig på silica. Basaltiske lavaer med lavt silica producerer sjældent pliniske udbrud, medmindre specifikke betingelser er opfyldt (lavt magmavandindhold <2%, moderat temperatur og hurtig krystallisation); [3] et nyligt basaltisk eksempel er udbruddet i 1886 af Mount Tarawera på New Zealands nordø.[4]

Plinius' beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

En fyr, den type træ, som Plinius brugte til at beskrive udbruddet

Plinius beskrev sin onkels involvering fra den første observation af udbruddet:[5]

On August 24th, about one in the afternoon, my mother desired him to observe a cloud which appeared of a very unusual size and shape. He had just taken a turn in the sun and, after bathing himself in cold water, and making a light luncheon, gone back to his books: he immediately arose and went out upon a rising ground from whence he might get a better sight of this very uncommon appearance. A cloud, from which mountain was uncertain, at this distance (but it was found afterwards to come from Mount Vesuvius), was ascending, the appearance of which I cannot give you a more exact description of than by likening it to that of a pine tree, for it shot up to a great height in the form of a very tall trunk, which spread itself out at the top into a sort of branches; occasioned, I imagine, either by a sudden gust of air that impelled it, the force of which decreased as it advanced upwards, or the cloud itself being pressed back again by its own weight, expanded in the manner I have mentioned; it appeared sometimes bright and sometimes dark and spotted, according as it was either more or less impregnated with earth and cinders. This phenomenon seemed to a man of such learning and research as my uncle extraordinary and worth further looking into.

Sixth Book of Letters, Letter 16, translation by William Melmoth

Plinius den Ældre satte sig for at redde ofrene fra deres farefulde position ved kysten af Napoli-bugten og søsatte sine galajer og krydsede bugten til Stabiae (nær den moderne by Castellammare di Stabia). Plinius den Yngre gav en beretning om hans død og foreslog, at han kollapsede og døde ved at indånde giftige gasser udsendt fra vulkanen. Hans lig blev fundet nedgravet under asken fra udbruddet uden synlige skader den 26. august, efter at fanen var spredt, hvilket bekræftede kvælning eller forgiftning.

Eksempler[redigér | rediger kildetekst]

Udbrudssky fra Redoubt Volcano 21. april 1990, set mod vest fra Kenai-halvøen (mere end 60 km fra vulkanens top)
Subplinisk udbrud af Calbuco, april 2015

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Pliny Letter 6.16". Hentet 22. november 2022.
  2. ^ "Hunga Tonga volcano triggered nearly 400,000 lightning strikes". 17. januar 2022.
  3. ^ "Pre- and syn-eruptive conditions of a basaltic Plinian eruption at Masaya Volcano, Nicaragua: The Masaya Triple Layer". Journal of Volcanology and Geothermal Research.
  4. ^ "Okataina Volcanic Centre/ Mt Tarawera Volcano". GNS Science. Hentet 15. januar 2020.
  5. ^ Pliny's Letters. 1915. s. 473-481.