Portal:Cykling/Månedens artikel/Oktober 2007

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
VM i landevejscykling
VM i landevejscykling

VM i landevejscykling 2007 blev i 2007 arrangeret i Stuttgart, Tyskland i perioden 25. til 30. september.

Før starten på mesterskabet blev der set med størst spænding på hvem som fik deltagelse. Flere af de udtagende ryttere havde fået dopinganklager imod sig, og værtsbyen Stuttgart ville ikke have en dopingskandale under mesterskabet. Mest ballade blev det med de tidligere ProTour-vindere Danilo Di Luca og Alejandro Valverde og den regerende mester i landevejsløbet Paolo Bettini.

UCI og det spanske cykelforbund ønskede at udelukke Valverde fra at deltage i VM på grund af hans forbindelser til dopingskandalen Operation Puerto i Spanien, og gik rettens vej for at hindre at han skulle stille til start. Han fik givet tilladelse til at deltage, og også Idrættens voldgiftsret støttede Valverde.

Di Luca havde siden sejren i Giro d'Italia 2007 blevet truet med en 4 måneders udelukkelse af Den italienske olympiske komité på grund af påstået doping. Italieneren trak sig senere fra VM.

Paolo Bettini nægtede, som den eneste rytter, at skrive under på en antidopingaftale. Arrangørbyen Stuttgart mente at alle deltagerne måtte skrive under for cykle under VM, og gik rettens vej for at hindre Bettini i at deltage i mesterskabet. UCI mente at de ikke kunne tvinge nogen til at skrive under, og støttede Bettini, som med rettens hjælp fik stillet til start, og senere forsvare tittelen i sit landevejsløb fra 2006.

Læs hele artiklen