Portal:Historie/Udvalgt artikel/august, 2009

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ludvig 14. (fransk: Louis XIV, Louis le Grand) var en fransk konge, som blev født den 5. September 1638 i Saint-Germain-en-Laye og døde den 1. September 1715 i Versailles. Han regerede fra 1643 til 1715. Han kendes også under navnet Solkongen (fransk: le Roi Soleil).

Ludvig 14. anses for at være det klassiske eksempel på en enevældig konge. Sentensen L'État, c’est moi!Staten, det er mig! tilskrives ham dog med urette. Han styrkede kronens magt ved udbygning af den statslige forvaltning, ved at bekæmpe adelens opposition og ved at støtte det franske erhvervsliv. Livet ved hoffet blev helt og holdent tilpasset monarkens person. Hans prægtige fremtoning blev et symbol på hans fremtrædende stilling. Kongen støttede kunsten og videnskaben, hvilket førte til en blomstringstid for fransk kultur. Ludvig fulgte en krigerisk udenrigspolitik, så Frankrig under hans regeringstid fik en stærkt dominerende placering i Europa. Med 72 år på tronen er han det længstregerende statsoverhoved i Europas historie.     ... læs mere