Portal:Historie/Udvalgt artikel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Udvalgte artikler på historieportalen
Udvalgt artikel · Udvalgt billede

Det er d. 11. december, 2018.

Den nuværende udvalgte artikel i december måned[redigér wikikode]

Angrebet i parken i Bruxelles i september 1830.

Under den belgiske revolution i 1830 gjorde den overvejende katolske befolkning i de sydlige provinser af det Forenede Kongerige Nederlandene oprør mod de fortrinsvis protestantiske nordlige provinsers overherredømme. I løbet af få uger i august og september førte opstanden til grundlæggelsen af Belgien bestående af de flanderske og wallonske provinser. Kun en del af Luxembourg forblev indtil 1890 i personalunion med Holland.

Mellem det 14. og det 16. århundrede var de nordlige og sydlige provinser forenet i først de Burgundiske Nederlande og senere de Spanske Nederlande. I forbindelse med reformationen og firsårskrigen blev de de nordlige provinser overvejende calvinistiske og opnåede uafhængighed, mens de sydlige forblev katolske og under Habsburgerne.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion

Næste måneds (januar) artikel[redigér wikikode]

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati.

Demokrati (græsk: δημοκρατία, kommer af δήμος, démos – folk og κρατος, krátos – styre, herredømme), oversat: folkestyre, et politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af folket. I en moderne forståelse af begrebet skelnes mellem styreform og holdning (livssyn).

Demokrati betyder folkestyre. Det lyder umiddelbart enkelt – folket skal styre – men det viser sig hurtigt, at der opstår uenighed, både blandt teoretikere og politikere, når det skal bestemmes, hvad der forstås ved Demos, "folket", og ved Kratos, "magt". Ikke mindst hvilke forudsætninger, der er nødvendige, for at demokratiet skal kunne fungere efter sin hensigt. Så selv om ordet ”demokrati” anvendes hyppigt i politiske diskussioner og den offentlige debat, tillægges ordet forskellige betydninger. En norsk undersøgelse, der blev gennemført i 1950’erne, kunne f.eks. påvise ikke mindre end 311 forskellige anvendelser af ordet "demokrati".

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion

Månedens artikel om 2 måneder (februar)[redigér wikikode]

Kalifatets ekspansion under umayyaderne.      Ekspansion under Muhammad, 622-632      Ekspansion under Rashidun-kalifatet, 632-661      Ekspansion under Umayyade-kalifatet, 661-750

Umayyade-kalifatet, (arabisk: بنو أمية) var et arabisk kalifat ledet af det arabiske kongedynasti umayyaderne fra 661 til 749/750. Umayyaderne gjorde store erobringer.

Umayyadedynastiet grundlagdes af Muawiya ibn Abi Sufyan, der var guvernør i Damaskus under den tredje kalif Uthman ibn Affan og efter mordet på Uthman ledede en revolte mod efterfølgeren Ali ben Abi Talib. Da Ali blev myrdet, kunne Muawiya udråbe sig til kalif over alle muslimske lande. Det blev begyndelsen på det umayyadiske dynasti, som flyttede imperiets hovedstad til Damaskus.

Umayyaderne blev styrtet i 750 efter nederlaget i slaget ved Zab til abbasiderne, der skabte Abbaside-kalifatet. De fleste umayyader blev myrdet bortset fra én af prinserne Abd al-Rahman 1., der flygtede og overtog de muslimske områder på den Iberiske Halvø som emir og derved lagde grunden til Córdoba-kalifat etableret i 929 af Abd al-Rahman 3.. Umayyade-dynastiet regerede til 1031.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion