Portal:Historie/Udvalgt artikel/februar, 2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dronning Margrethe 2. arvede tronen som konsekvens af den foregående tronfølgelov fra 1953.

Folkeafstemningen om tronfølgeloven blev afholdt søndag 7. juni 2009 i hele det danske rige. Afstemningen fandt sted samtidig med Europa-Parlamentsvalget. Folkeafstemningen handlede om en ændring af tronfølgeloven, der ville betyde, at tronen skal overgå til den afdøde regents førstefødte uanset køn. Resultatet blev et overvældende ja.

Folkeafstemningen skete efter grundlovens § 88, som kræver at et flertal af de afgivne stemmer samt 40 procent af de stemmeberettigede stemmer ja. De stemmeberettigede var folk der havde stemmeret til Folketinget.

Stemmedeltagelsen var på 58,3 %, hvor 45,2 % af de stemmeberettigede stemte for ændringen, mens 7,8 % stemte imod og 5,2 % stemte blankt.

    ... læs mere