Portal:Historie/Udvalgt artikel/november, 2007

Den industrielle revolution er en betegnelse, man har givet den række af forandringer, der førte England ud af den gamle produktionsmåde, der var baseret på selvforsyning, og som var håndværksmæssig i sin arbejdsform og ind i en industriel produktion med sigte på nære eller fjernere markeder.

Kernen i den industrielle revolution var et sammenfald af teknologiske, transportmæssige og samfundsmæssige ændringer. På grundlag af nogle opfindelser (dampmaskinen og spindemaskinen) blev det muligt at mangedoble udbyttet af den enkeltes arbejde. Ved anlæggelse af jernbaner og kanalsystemer fik man mulighed for billig og pålidelig transport af råvarer og færdigvarer. Og da man brugte opsparede handelskapitaler som investering i fabrikation, kunne man udnytte befolkningsoverskuddet fra landområderne som arbejdskraft. Revolutionen bestod derfor i, at man over en bred front begyndte at udnytte naturgrundlaget, teknologien, arbejdskraften og kapitalen langt mere rationelt, og det førte til store, sammenlagte produktivitetsstigninger.

Den industrielle revolution begyndte i England, og den var længe et vesteuropæisk fænomen. Det gav europæerne et økonomisk og teknologisk forspring, som blev udnyttet til at sikre sig råstofkilder og afsætningsmarkeder. Men den økonomiske verdensorden som den industrielle revolution har givet grundlag for, indebærer også alvorlige hindringer for en videre spredning af den til andre dele af verden: Produktionsmåden har historisk set ført til undertrykkelse og udbytning af mennesker, og hungeren efter råstoffer og energi har ført til rovdrift og langtrækkende konsekvenser for miljøet.