Portal:Rumfart/Månedens Artikel/september 2007
Saljut-programmet ((russisk): Салют for salut eller fyrværkeri) var en serie af rumstationer opsendt af Sovjetunionen i 1970-erne og 1980-rene. Saljut-stationer var relativt simple strukturer der bestod af et enkelt hovedmodul opsendt i kredsløb med en enkelt Protonraket. Programmet blev oprindeligt betegnet som DOS 7-K, hvor hver enkelt rumstation fik sin egen betegnelse.
Formålet med programmet var at udføre forskning i problemerne ved at leve i rummet samt at udføre astronomiske og biologiske forsøg. I løbet af programmet udviklede teknologien bag rumstationer fra den tidlige fase af ingeniørstudier til forskningsstationer beboelige over lange tidsrum. I sidste ende banede Saljut-programmet vej for den større rumstation Mir, der bestod af adskillige moduler med et centermodul, der var en videreudvikling fra Saljut. Også det centrale modul på Den Internationale Rumstation kan spore sine rødder tilbage til Sajlut.
Programmet bestod af seks videnskabelige stationer (DOS typen) og tre militære rekognoseringsstationer (OPS typen), der blev opsendt som en del af det tophemmelige Almaz-program. I løbet af missionerne til Saljutstationerne blev flere rekorder indenfor rumfart brudt - bl.a. adskillige rekorder for længste ophold i rummet og rumvandringsrekoder.