Portal:Zoologi/Månedens artikel/September 2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nilgiritahr (Hemitragus hylocrius eller Nilgiritragus hylocrius) er et parrettået hovdyr, som tilhører underfamiljen gedeantiloper.

Arten ligner geder i udseende. Den når en kropslængde på mellem 110 og 150 centimeter, et stangmål mellem 80 og 100 centimeter og en halelængde på mellem 10 og 15 centimeter. Det er den største art, som kaldes tahr. Hannerne har en vægt på mellem 80 og 100 kg mens hunnerne har en vægt på omkring 50 kg.

I modsætning til himalayatahr er pelsen kort. Hunner og unge hanner har en gulgrå pelsfarve, og på djurens ryg findes en mørkere stribe. Hos ældre hanner bliver pelsen mørkebrun til sort, og på deres rygge er et sølvgråt mønster synligt, som minner om en sadel. Også i ansigtet på ældre hanner forekommer to sølvfarvade striber.

Hos begge køn findes relativt små horn, som er bøjede bagud. Hos hannerne bliver hornene op til 45 centimeter lange, hunner har smallere horn op til 30 centimeter lange.

Arten er endemisk for Nilgiribjergene i det sydlige Indien, hvilke udbreder sig over delstaterne Kerala og Tamil Nadu. Habitatet udgøres af græsdækkede bjergområder beliggende mellem 1.200 og 2.500 meter over havet. (Læs mere..)