Posttraumatisk hukommelsestab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Posttraumatisk amnesi (PTA) eller Posttraumatisk hukommelsestab er en tilstand af forvirring der opstår direkte efter en traumatisk hjerneskade, i hvilken den tilskadekommende er disorienteret og ude af stand til at huske begivenheder der er sket efter en skade.[1] Personen kan måske ikke huske sit navn, hvor man er, eller hvad klokken er.[1] Når kontinuerlig hukommelse kommer tilbage, antages PTA at være forsvundet.[2] Mens PTA står på, kan nye begivenheder ikke lagres i hukommelsen.[3] Omkring en tredjedel af patienter med mild hovedskade rapporteres til at have "øer af hukommelse", hvor patienten kun kan huske enkelte begivenheder.[3] Under PTA er patientens bevidsthed "tåget".[4] Fordi PTA involverer forvirring i tilføjelse til hukommelsestab, er termen "Posttraumatisk forvirringstilstand" blevet forslået som et alternativ.[4]

Et almindeligt symptom på PTA er forvirring.

Der er to typer af hukommelsestab: retrograd amnesi (tab af hukommelse der blev dannet kort før skaden) og anterograd amnesi (problemer med at skabe nye minder efter skaden er sket).[5] Både retrograd og anterograd kan blive refereret til som PTA,[6] eller termen kan blive brugt til kun at referere til anterograd.[7]

Et almindeligt eksempel i sportsrelateret hjernerystelse er quaterbacken der evnede at udføre den mentale opgave at lede et amerikansk fodboldhold efter en hjernerystelse, men dagen efter ikke har nogle minder om hvad der skete i kampen efter skaden indtraf. Retrograd amnesi-patienter kan genvinde noget af hukommelsen igen senere, mens minder ikke kan gendannes hos patienter med anterograd amnesi, fordi de ikke er lagret ordentligt.[8]

Betegnelsen "posttraumatisk amnesi" blev første gang brugt i en artikel fra 1940 af Symonds, der referere til perioden mellem skaden og tilbagevende til fuldstændig kontinuerlig hukommelse, herunder enhver tid hvor patienten var bevidstløs.[9]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Lee LK (2007). "Controversies in the sequelae of pediatric mild traumatic brain injury". Pediatric Emergency Care. 23 (8): 580–83; quiz 584–86. PMID 17726422. doi:10.1097/PEC.0b013e31813444ea. 
  2. ^ Petchprapai N, Winkelman C (2007). "Mild Traumatic Brain Injury: Determinants and Subsequent Quality of Life. A Review of the Literature". Journal of Neuroscience Nursing. 39 (5): 260–272. PMID 17966292. doi:10.1097/01376517-200710000-00002. 
  3. ^ a b van der Naalt J (2001). "Prediction of outcome in mild to moderate head injury: A review". Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology. 23 (6): 837–851. PMID 11910548. doi:10.1076/jcen.23.6.837.1018. 
  4. ^ a b Trzepacz PT, Kennedy RE (2005). "Delerium and Posttraumatic Amnesia". I Silver JM, McAllister TW, Yudofsky SC. Textbook Of Traumatic Brain Injury. American Psychiatric Pub., Inc. s. 175–176. ISBN 1-58562-105-6. Hentet 2008-03-06. 
  5. ^ Shaw NA (2002). "The Neurophysiology of Concussion". Progress in Neurobiology. 67 (4): 281–344. PMID 12207973. doi:10.1016/S0301-0082(02)00018-7. 
  6. ^ Cantu RC (2001). "Posttraumatic Retrograde and Anterograde Amnesia: Pathophysiology and Implications in Grading and Safe Return to Play". Journal of Athletic Training. 36 (3): 244–248. PMC 155413free to read. PMID 12937491. 
  7. ^ Sivák Š, Kurča E, Jančovič D, Petriščák Š, Kučera P (2005). "An Outline of the Current Concepts of Mild Brain Injury with Emphasis on the Adult Population" (PDF). Časopis Lékařů Českých. 144 (7): 445–450. 
  8. ^ Rees PM (2003). "Contemporary Issues in Mild Traumatic Brain Injury". Archives of Physical Medicine and Rehabilitation. 84 (12): 1885–1894. PMID 14669199. doi:10.1016/j.apmr.2003.03.001. 
  9. ^ Symonds CP. Concussion and contusion of the brain and their sequelae. In: Brock S, ed. Injuries of the Skull, Brain and Spinal Cord: Neuro-Psychiatric, Surgical, andMedico-Legal Aspects. London, UK: Bailliere, Tindall and Cox; 1940:69–111.