Potaske

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Potaske,en uren form for Kaliumcarbonat, E-501, er et hvidt pulver der kan fremstilles ved glødning af vinsten og melasse, hvortil der ledes kuldioxid.

Potaske har samme evne som natron og bagepulver, under bagningen danner de kuldioxid, en luftart, der hæver dejen og gør bagværket let og porøst. Det er ikke varmen, men sure stoffer i dejen, der uddriver kulsyren og får det til at hæve.

Produktet benyttes oftest som hævemiddel i dej til brunkager, hvor det giver en speciel sprød og skør konsistens. Den bruges også som pH-regulerende middel (neutraliserer syre) inden for bageri- og konfektureindustrien.

Kaliumcarbonat er kalium-saltet af kulsyre (carbonsyre), og på grund af denne syres usædvanlige ioniseringsforhold har stoffet basevirkning i vandig opløsning med fri lufttilgang, herunder i jord. Af samme grund kan stoffet bruges som en kaliumgødning, hvor man ønsker basevirkning.

kemisk formel

  • K2CO3

MV=138,21; SMP=891oC; densitet:2,43; CAS-nummer:584-08-7

Wikimedia Commons har medier relateret til: