Preben Brahe (1627-1708)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Preben Brahe
Født 1627 Rediger på Wikidata
Død 1708 Rediger på Wikidata
Far Jørgen Brahe Rediger på Wikidata
Børn Jørgen Brahe (landsdommer),
Karen Brahe Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Preben Brahe. (Se også artikler, som begynder med Preben Brahe)

Preben Brahe (1627-1708) var en dansk godsejer, søn af rigsråd Jørgen Brahe.

Han fødtes 18. Juni 1627, vistnok paa Hagenskov, tilbragte sin Ungdom paa unge adelige Herrers Vis med Studier i Udlandet, indskreves 1647 som Stud. juris i Leipzig og besøgte Tyskland, Frankrig og Italien. 1651 kom han hjem og fik sig 1653 overladt af Faderen Engelsholm, hvor han tog Bolig med sin Brud, Hofmesteren paa Sorø Falk Gjøes Datter Susanne (f. 1634). Under Svenskekrigen, medens Egnen om Engelsholm til Bunds udplyndredes af Fjenden, boede han paa Næsbyholm sammen med sin Svigermoder Karen Bille (d. 1670) og dennes Svigerinde, Bogsamlersken Anne Gjøe. Efter Krigen deltog han i den kjøbenhavnske Rigsdag og maatte aflægge Beretning om den for sin døende Fader. Efter ham arvede han Brahesborg og efter Moderens Død 1677 Hvedholm, hvor han opslog sin Bolig; men Gaarden brændte 1683. Efter at hans Hustru var død i Kjøbenhavn ligeledes 1683, skiftede han Godserne mellem sine Børn og forbeholdt sig kun Engelsholm, hvor han henlevede som Enkemand indtil 27. Marts 1708, da han døde, næsten 81 Aar gammel. Efter en foreløbig Bisættelse i Nørup Kirke begravedes han hos den øvrige Slægt i Hvedholms Sognekirke Horne. – Han efterlod sig af i alt 9 Børn kun 4 overlevende, af hvilke Sønnen Henrik forplantede Navnet, der dog allerede uddøde med dennes Søn Preben 1786. Datteren Karen har imidlertid bedst bevaret Mindet om sit og sine Forældres fromme, højsindede Husliv, hvis litterære Sysler har efterladt sig talrige Minder i hendes mærkelige Bibliothek. P. B. selv er Forfatter af nogle Betragtninger over Bønnen og Nadveren samt af nogle Salmer, skrevne i hans Ungdom. Til Text for sin Ligprædiken havde han valgt sig Davids 116. Salme, Vers 1-9 med dens Taksigelse til den Gud, som i sin naadige Barmhjærtighed udfrir den enfoldiges Sjæl fra Døden.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg