Pseudovidenskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. maj 2014, 09:42 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)

Pseudovidenskab (pseudo- fra græsk, falsk) er en betegnelse på alt arbejde, som udgiver sig for at være videnskabeligt, men som samtidig ikke opfylder kriterierne, som stilles af den almene naturvidenskabelige disciplins metodedefinitioner for teorier og hypoteser.[1]

Udtrykket anvendes som udtryk for brugerens afstandtagen fra denne eller hin påstand om videnskabelighed men er ellers uklart i sin afgrænsning.

H. C. Ørsted om naturvidenskab, vantro og overtro

Det følger af begrebets anvendelse, at pseudovidenskab opfattes som videnskabens modsætning. H. C. Ørsted brugte som modbillede til videnskaben de to fænomener "overtro" og "vantro". Han fastlagde naturvidenskab på følgende måde:

"...Naturlovene ere evige Fornuftslove; at kjende dem er at kjende Naturens uendelige Fornuftssammenhæng, er at kjende den Fornuft, som gjennemtrænger og behesker hele Tilværelsen, den legemlige som den aandelige. Naturvidenskaben stemmer fuldkomment sammen med Religionen, som lærer, at Alt er frembragt, frembringes og beherskes af den guddommelige Villie..."[2]

Ørsted skelnede mellem lettroethed og overtro som følger:

"Ingen vil beskylde den for Overtro, der har fæstet lid til endeel falske Efterretninger, som i sig selv ingen Urimelighed indeholde: man vil blot kalde ham lettroende."[3]
"Den derimod, som indbilder sig, at Noget kan virke i Naturen anderledes end efter dens Love, ham kalde vi overtroisk. Den f. Ex som troer, at man, ved at læse visse Trylleord over et sygt Dyr, kan helbrede det, antager upaatvivleligt, at disse Ord have en Virkning, som de efter Naturens Love ikke kunne have."[4]

Om vantroen hedder det:

"Denne er et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og paa Forstandens Udsagn."[5]

Over for disse vrangforestillinger virker naturvidenskaben til deres bekæmpelse:

"den nemlig først virker ved at tilintetgjøre overtroiske Indbildninger, dernæst ved at fremkalde en Vane til at drage mangen overtroisk Mening i Tvivl, fremdeles ved at vise en stor Deel af Naturvirkninger som ordnede efter Love, senere ved at vise disse Loves Eenhed, Sammenhæng og uindskrænkede Omfang, endelig ved at vise deres Nødvendighed, og at denne er en Fornuftsnødvendighed, en uforanderlig Guddomsvillie."[6] "Saaledes udelukker da den sande Naturvidenskab saavel Vantroen som Overtroen."[7]

Noter

  1. ^ Politiken, s. 149
  2. ^ s. 78
  3. ^ s. 76
  4. ^ s. 77
  5. ^ s. 80
  6. ^ s. 97
  7. ^ s. 106

Litteratur

  • Politikens blå ordbøger; "Nudansk Ordbog", andet bind M-Ø; Politikens Forlag, København 1953; s. 149 (opslag: preudo-videnskabelig)
  • Hans Christian Ørsted: Aanden i Naturen, Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel (genoptryk, udgivet af Vintens Forlag, København 1978); ISBN 87-414-8972-1 (artiklen "Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben")

Se også

PseudovidenskabSpire
Denne artikel om pseudovidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.