Hønseracer
hønseracer er grupper af høns, der er fremavlet med ensartede arvelige egenskaber. De fleste racer er fremavlet bevidst ud fra en mere eller mindre veldefineret standard, men andre, de såkaldte landhøns, er opstået mere tilfældigt i de gamle landbrugssamfund.
Der er gennem tiden fremavlet mange forskellige racer af høns til forskellige formål.
Udstilling[redigér | rediger kildetekst]
Man opdeler hønseracer i fem grupper til udstillingsbrug: Urdværge, fordværgede racer, lette racer, mellemsvære racer og svære racer.
Urdværge[redigér | rediger kildetekst]
Racer på under 1 kg der er fremavlet direkte som dværge.
Fordværgede racer[redigér | rediger kildetekst]
Racer på under 1 kg der er fremavlet ved nedkrydsning af større racer.
Lette racer[redigér | rediger kildetekst]
Racer på 2-3 kg. Ofte glimrende æglæggere.
- Altsteirer
- Ancona
- Andalusier
- Annaberger
- Appenzeller Skæghøns
- Appenzeller (spidstoppede)
- Ardenner
- Ayam Cemani
- Bergischer Kräher
- Brakel
- Campiner
- Danske landhøns
- Dresdner
- Friesen
- Frizzle
- Hamborger
- Italiener
- Kastilianer
- Kraienköppe
- La Bresse
- Lakenfelder
- Luttehøns
- Minorka
- Norske Jærhøns
- Nøgenhalse
- Paduaner
- Polverara
- Rheinländer
- Sicilianer
- Skånske Blomsterhøns
- Spanier
- Sumatra
- Svenske Åsbo
- Thüringer Skæghøns
- Tjekkiske Landhøns
- Toppede Hollændere
- Vorwerk
- Yamato Gunkei
- Yokohama
- Østfrisiske Möwen
Mellemsvære racer[redigér | rediger kildetekst]
Racer på 3,5 til 4 kg.
- Amrock
- Barnevelder
- Houdan
- La Flèche
- Maran
- New Hampshire
- Niederrheiner
- Orloff
- Plymouth Rock
- Rhode Island Red, RIR
- Sulmtaler
- Sundheimer
- Sussex
- Welsumer
- Wyandotter
Svære racer[redigér | rediger kildetekst]
Racer på 4 kg og opefter.
- Amarela
- Australorps
- Brahma
- Croad Langshan
- Dorking
- Faverolles
- Jersey Kæmper
- Kochin
- Langshan
- Malayer
- Orpington
- O-Shamo
- Scots Grey
Funktion[redigér | rediger kildetekst]
Hønseracer er ofte oprindeligt fremavlet til at opfylde en bestemt funktion, typisk i den før-industrielle husholdning. Blandt andet derfor kaldes de lette racer ofte også for æglæggere, de mellemsvære racer for kombinationsracer og de svære racer for kødracer.
Kamphøns[redigér | rediger kildetekst]
- Amerikanske kamphøns
- Aseel, bruges stadig til hanekamp i Asien.
- Gamle Engelske Kamphøns
- Indiske kamphøns
- Madras Aseel
- Moderne Engelske Kamphøns, nu mest til pryd og hygge.
Prydhøns[redigér | rediger kildetekst]
Æglæggere[redigér | rediger kildetekst]
Hybrid/blandingshøns og krydsningshøns[redigér | rediger kildetekst]
En del navngivne hønsetyper i handlen er ikke racehøns, men krydsninger mellem nøje udvalgte linjer. Sådanne høns kaldes hybrider/blandingshøns. F.eks. Bilefelder, Grønlægger, Burford Brown, Allen Setter, Hellevadhønen, Lohmann Brown, ISA Brown
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Dansk Fjerkræ Forum raceliste Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine