Reisa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Koordinater: 69°46′50″N 21°00′50″Ø / 69.78056°N 21.01389°Ø / 69.78056; 21.01389

Reisaelven / Ráiseatnu
Overblik
Land NorgeRediger på Wikidata
Geografi
Udspring Ráisjávri 69°11′23″N 22°21′25″Ø / 69.18972°N 22.35694°Ø / 69.18972; 22.35694 (udspring)
- højde
444 m.o.h.
Udmunding Reisafjorden ved Storslett
- højde
0 m.o.h.
Fysiske kendetegn
Længde 140 km
Middelvandføring 83,6[1] /s
Afvandingsareal 2.705[1] km²
Afvandings­område Nordreisa kommune, Troms fylke, Norge

Reisaelva (nordsamisk: Ráiseatnu) er en elv i Nordreisa kommune i Troms fylke i Norge. Den har udspring fra søen Ráisjávri og løber derfra omkring 120 km i nordvestlig retning til udmundingen i Reisafjorden ved kommunecenteret Storslett. Den har et afvandingsområde på 2.705 km², og middelvandføringen ved udløbet er 2638,01 mill. m³/år, eller 83,6 m³/s.[1] Reisavassdraget er varigt beskyttet mod kraftudbygning i Verneplan III for vassdrag.

Navnet kommer af det norrøne verbe rísa, som betyder «stige», antagelig fordi elven stiger kraftigt eller brat.[2]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Elvens øverste løb ligger i Reisa nationalpark. Fra Ráisjávri (444 moh.) løber floden først mod vest gennem et typisk viddelandskab. Ved Ráisvuopmi skærer den sig ned i en trang kløft. Den løber sammen med Njállajohka fra syd, og drejer mod nordvest og derefter nord. Elva skærer sig stadig dybere ned i den omkringliggende vidde, og danner den imponerende Imofossen.

Reisaelva drejer nu igen mod nordvest, og her begynder den egentlige Reisadalen. Elven passerer den 269 meter høje Mollisfossen, Troms fylkes højeste, som falder ned i dalen fra øst. I denne midterste del veksler elven mellem svagt skrånende, langstrakte strygpartier og bredere, sølignende udvidelser. Dalen er her ubeboet, og landskabet stort set helt uberørt.

Nedenfor Bilto er dalen bredere, og elven bliver roligere og bredere. Der ligger store landbrugsområder langs floden, specielt på de sidste godt 10 kilometer før udløbet. Der drives også udstrakt skovdrift i denne del af dalen. Elven munder ud i Reisafjorden rundt 2 km nord for Storslett.

Reisautløbet naturreservat blev oprettet i 1995 og blev ramsarområde i 2011.

Brug[redigér | redigér wikikode]

Reisaelven er en af landets bedste lakseelve. Den er også populær for ture med kano og elvbåd.

Europavej 6 krydser floden ved Storslett, og Riksvei 865 går langs den fra Storslett til Saraelv.

Gennom Verneplan III for vassdrag blev elvsystemet varigt beskyttet mod fremtidig udbygning med kraftværker og beskyttelsen er senere styrket gennem etableringen af Reisa nationalpark. Før fredningerne var der dog gennemført en del mindre indgreb i vassdraget. I Kildalselva, en biflod som munder ud nær Storslett, blev Kildalen kraftværk bygget i slutningen af 1950'erne, og i 1960'erne blev den øvre del af Mollešjohka overført til Ábojohka i Kvænangen i forbindelse med udbygningen af Kvænangsbotn kraftverk, hvilket reducerede vandføringen i Mollisfossen med omkring 15%.

Bifloder[redigér | redigér wikikode]

Reisaelva har en lang række bifloder, hvoraf de største er:

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Register over nedbørfelt (REGINE), Norges vassdrags- og energidirektorat
  2. ^ Jørn Sandnes, Ola Stemshaug (1997): Norsk stadnamnleksikon, 4. utg., Det Norske Samlaget, s. 334.