Laks

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Springende stillehavslaks ved Willamette Falls, Oregon

Laks er den fælles betegnelse for flere arter af fisk i familien laksefisk. Andre fisk i samme familie omfatter ørred, fjeldørred og stalling. Laks er hjemmehørende i vandløb som løber ud i Nordatlanten (Salmo Salar) og Stillehavet (slægten Oncorhynchus). Laks opdrættes intensivt i akvakulturer i mange dele af verden.

Med få undtagelser er laks anadrome: de er født i ferskvand, migrere til havet for at vokse sig store og derefter vender de tilbage til ferskvand for at reproducere. Traditionel har opfattelsen været, at laksen vender tilbage til nøjagtige det sted, hvor de blev født for at gyde. Undersøgelser med mærkning har vist, at dette er overvejende sandt, men en del af en tilbagevendende laks kan strejfe om og gyde i andre vandløbssystemer. Hvor stor en del det er afhænger af arten. Hjemsøgningsadfærden har vist sig at afhænge af olfaktoriske hukommelse. [1]. På deres vej op til deres gydepladser i den øvre del af floderne er laksene i stand til at overvinde forhindringer såsom lavere vandfald og fisketrapper ved dæmninger. Fisken også nødt til at tilpasse sig fysiologisk til de forskellige saltkoncentrationer under deres vandring fra salt til ferskvand.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

  • Hundelaks (Oncorhynchus Keta) er kendt som Keta eller Chum laks. Denne art har den største geografiske udbredelse af stillehavslaksene. Den findes fra Sacramento floden i Californien i det østlige Stillehav og øen Kyushu i Det Japanske Hav i det vestlige Stillehav; nord til Mackenzie floden i Canada i øst og til Lena-floden i Sibirien i vest.
  • Pukkellaks (Oncorhynchus gorbuscha) findes i den nordlige Stillehav fra Korea og det nordlige Californien til Mackenzie River i Canada og Lena-floden i Sibirien, som regel i kortere kystnære vandløb. Det er den mindste af Stillehavslaksene.
  • Rødlaks (Oncorhynchus nerka), også kendt som Sockeye i USA. Denne laks vokser op i søer inden den vandrer ud i havet. Den findes i det østlige Stillehav fra Klamath River i Californien i syd til Bathurst Inlet i Arktis Canada i nord og det nordlige Hokkaido i Japan til Anadyr i Sibirien i det vestlige Stillehav. Dette er den kommerciel mest værdifulde art af stillehavslaksene.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Tidligere var laksen udbredt i floderne i Europa og man fiskede laks i Seinen og Rhinen. Men særligt i Europa forsvandt laksen gradvist under industrialiseringen i det 19. århundrede på grund af forringet vandkvalitet fra forurening og opførelse dæmninger til vandkraftværker. Overfiskeri med drivnet har også haft en stor effekt på betandene. I de seneste årtier har man søgt via naturgenopretningprojekter og etablering af fisketrapper ved vandkraftværker at hjælpe bestandende og der er aftalt begrænsninger på fiskeriet. Såleders er laksebestanden i for eksempel Skjern Å vendt kraftigt tilbage.

Wild fisheries - Kommerciel fangst af vilde laks 1950–2010, opgjort af FAO[2]

økologiske betydning[redigér | redigér wikikode]

En stor del af de gydende laks overlever ikke og danner dermed næring for andre organismer. I Alaska er laksenes regelmæssige ture til gydepladserne i floderne en væsentlig fødekilde for andre arter af dyr. Skovene er også afhængige af fiskene idet ca. 80% af kvælstoftilførslen kommer fra laks der dør efter gydning.

Akvakultur[redigér | redigér wikikode]

Laks opdrættes stort set med de samme metoder som opdræt af ørreder. Æg og sæd stryges af gydenmodne fisk og blandes omhyggeligt. De befrugtede æg klækkes i klæknings beholdere eller sliptanke med rindende ferskvand. De unge laks opdrættes med tørfoder i tanke eller damme til den alder, hvor de konverterer til livet i saltvand. Herefter opdrættes fiskene normalt i netbure i fjorde eller ud for kysten indtil de er store nok til at sælges. Norge er den største producent af opdrættede laks, efterfulgt af Chile. Lakseopdræt mødes med stærk kritik. En af grundene er at nogle steder fanges vilde fisk, og opfodres. En anden grund er at opdrættede laks fra tid til anden bryder ud af netburene og konkurrerer med de vilde laks, men den er ikke i stand til vandre op for at gyde, så opgangen i floderne mindskes. For eksempel er bjørne i British Columbia afhængige af laks. Desuden kan søløver og andre rovdyr blive fanget i nettene og kvalt.

Laks som fødevare[redigér | redigér wikikode]

Laks er en af de mest værdsatte spisefisk. Det orange- til mørkerøde kød er rig på omega-3 fedtsyrer. Det kan spises rå, kogt, stegt og røget. Laksens gennemskinnelige orange rogn sælges som "lakse kaviar" eller "Keta kaviar" i handelen, fortrinsvis fra Keta Laks (Oncorhynchus Keta).

Indtil det 19. århundrede blev laks ikke betragtet som en delikatesse, da den var rigelig og billig tilgængelig. Der findes beretninger om at ansatte på gårde protesteret til arbejdsgiveren over at der alt for ofte blev serveret laks og at man visse steder vedtog love der regulerede andelen af laks i kosten. [3]. Siden starten af det 20. århundrede ændrede situationen sig, på grund af overfiskning, vandforurening og opbygning af kanaler og vandkraftværker, der gjorde det sværere eller forhindrede opgangen til gydepladserne.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Ueda H. Physiological mechanism of homing migration in Pacific salmon from behavioral to molecular biological approaches. Gen Comp Endocrinol. 2010 Feb 6
  2. FAOdata
  3. Christoph Drösser: Stimmt's?: Arme-Leute-Essen. In: zeit.de. 17. August 2006, hentet 8. december 2014