Rekognosceringsfly

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Et ubevæbnet F-5 rekognosceringsfly
Kameraporte i næsen på en Mirage III-R i stedet for radaren

Et rekognosceringsfly ((Latin): recognoscere for 'undersøge', 'genkende') er et militærfly med det formål at udspionere fjenden fra luften. Tidligere var rekognosceringsfly ubevæbnede udgaver af hurtige kampfly, f.eks. Lockheed F-5 og Saab SF-37 Viggen, efterhånden udstyres almindelige jagerfly med kapsler med rekognosceringsudstyr (f.eks. F-16 med Red Baron-kapsler med infrarøde kameraer[1]).

Rekognosceringsfly medfører typisk fotoudrustning og billederne bliver først undersøgt efter landingen af fototydere. Efterhånden er det muligt at modtage real-time billeder under missionen. Fotorekognoscering kan anvendes til at udpege mål for senere luftangreb, og til at evaluere effektiviteten af luftangreb.

Rekognosceringsfly kan også udføre SIGINT, der er indsamling af fjendens elektroniske signaler, radar såvel som kommunikation[2]. Disse elektroniske opklaringsfly er oftest større fly med mange besætningsmedlemmer (f.eks. Boeing RC-135).

Nogle rekognosceringsfly er fra starten af designet som et sådant og kaldes ofte for "spionfly". Berømte spionfly er Lockheed U-2 og Lockheed SR-71 Blackbird fra CIA. Disse er blevet overflødiggjorte af bedre satellitter og ubemandede rekognosceringsfly. Sidstnævnte kombinerer den passive efterretningsindsamling med en offensiv kapacitet.

Eksempler på rekognosceringsfly[redigér | redigér wikikode]

  • Fokker C.V, IIIR

Anden verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Den kolde krig og moderne tid[redigér | redigér wikikode]

Fotorekognoscering[redigér | redigér wikikode]

Under 2. Verdenskrig opstod Fighter Reconnaissance (FR), som var hurtige fly, der i lav højde trængte ind i fjendtligt luftrum for at fotografere udvalgte mål, f.eks. kamuflerede styrker. Da flyene samtidigt var ensædede blev opgaven lettere stressende for piloterne. Løsningen var at lade flere kameraer optage samtidige, overlappende billeder. Kameraer monteret med et synsfelt skråt til højre kaldes for Right Oblique (R), skråt til venstre Left Oblique (L) og skråt fremad for Nose Oblique (N). Lodrette kameraer betegnes tilsvarende Vertical (V). Kameraer i venstre side med forskellige depressionsvinkler og/eller objektiver nummereres L1 og L2 (tilsvarende med de andre)[3].

En anden løsning var at automatisere fotograferingen med intervalometre (Pictures Per Second), hvor piloten kunne koncentrere sig om at undgå antiluftskytset og kameraerne optog typisk otte billeder i sekundet. Foruden at fremme en succesrig mission giver det også mulighed for stereoskopiske betragtninger[3].

Optagelser om natten kan foretages med magnesium-lysbomber, eller infrarøde kameraer[3].

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. RF-16/F-16(R) Recce Versions
  2. Signal Intelligence
  3. 3,0 3,1 3,2 Palle Sick et al: Flyvevåbnets ESK 729 – dens fly og dens virke, s. 37-45 i Luft- og Rumfartsårbogen 1983-84, 1983, Luft- og Rumfartsforlaget, ISBN 87-88396-02-9