Retslingvistik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg

Retslingvistik er navnet på en forskningsdisciplin, som i lighed med eksempelvis retshistorie, retssociologi og retsfilosofi studerer retlige fænomener med et andet fags teorier og metoder. Det er en tværvidenskabelig disciplin, som udgør et selvstændigt forskningsområde i grænselandet mellem retsvidenskab, sprogvidenskab og samfundsvidenskab og ofte bygger på et samarbejde mellem jurister og sprogforskere og forskere fra andre fag, som f.eks. retorik, sociologi, antropologi, historie og filosofi. I retslingvistikken forsøger man at opnå ny viden om retten, dens udøvelse og udvikling ved at studere retlige fænomener ud fra de andre fags perspektiver.

Eksempler på forskningsspørgsmål inden for retslingvistikken[redigér | redigér wikikode]

Det centrale udgangspunkt for retslingvistikken er, at retten anses for at være grundlæggende afhængig af sprog og sproglig interaktion i en samfundsmæssig, kulturel, historisk og institutionel kontekst. Med dette udgangspunkt beskæftiger retslingvistikken sig f.eks. med spørgsmål som de følgende:

  • Hvordan udvikler juridiske begreber sig?
  • Hvorfor ser det juridiske sprog ud som det gør?
  • Hvilken rolle spiller sproget og de sproglige formuleringer ved fortolkningen af love, både i etsprogede og flersprogede retssystemer?
  • Hvilken rolle spiller oversættelse og tolkning for rettens udøvelse, fx i retssager?
  • Hvilken rolle spiller rettens udøvelse for måden, oversættelse og tolkning udføres på, fx i retssager?
  • Hvordan gør man love og afgørelser mere forståelige for borgerne?
  • Hvordan sørger advokater for, at deres klienter forstår dem?
  • Hvordan påvirker den måde, advokater bruger sproget på i retten udfaldet af retssagen?
  • Hvordan oplever parter og tiltalte i en retssag kommunikationen med dommeren i en retssal?
  • Hvordan interagerer de forskellige parter (dommere, parter, tiltalte, vidner, advokater) i en retssal?
  • Hvordan skriver man love og domme i forskellige lande?

Beslægtede områder[redigér | redigér wikikode]

Nært beslægtet med retslingvistikken er forensisk lingvistik (eng. forensic linguistics). Her beskæftiger man sig med, hvordan sprogvidenskabelige metoder kan anvendes i forbindelse med bevisførelsen i retssager. Den forensiske lingvistik anvendes bl.a., når man skal finde frem til, om en tiltalt har skrevet et trusselsbrev (forensisk tekstanalyse) eller indtelefoneret en trussel (forensisk fonetik) i en afpresningssag, eller når man skal afgøre, om to varemærker er for tæt på hinanden (forensisk semiotik). Slægtskabet består især i, at begge områder anvender videnskabelige metoder fra sprogvidenskabens område i bred forstand. En forskel ligger i, at retslingvistikken ønsker at bidrage til nye indsigter i selve retten og dens funktionsmåde, mens den forensiske lingvistik har til formål at stille relevant lingvistisk fagviden til rådighed for juraen i forbindelse med løsningen af bestemte vurderingsproblemer. Relevante links:

IAFL http://www.iafl.org/ (International Association of Forensic Linguistis)

CFL http://www.forensiclinguistics.net/ The Centre for Forensic Linguistics at Aston University

International Journal of Speech Language and the Law http://www.equinoxpub.com/IJSLL

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Organisationer og netværk[redigér | redigér wikikode]

Tidsskrifter[redigér | redigér wikikode]

Centrale bøger om retslingvistiske emner[redigér | redigér wikikode]

  • Tiersma, Peter. M (1999): Legal Language, Chicago:University of Chicago Press
  • Busse, Dietrich (1992): Recht als Text. Linguistische Untersuchungen zur Arbeit mit Sprache in einer gesellschaftlichen Institution, Tübingen: Max Niemeyer Verlag.
  • Mattila, Heikki E.S. (2006): Comparative Legal Linguistics, England&USA: Ashagate Publishing Company.
  • Solan, Lawrence M.(author) & Peter M. Tiersma (ed.) (2012): The Oxford Handbook of Language and Law (Oxford Handbooks in Linguistics), Oxford: Oxford University Press
  • Melinkoff, David (1963): The Language of the Law, Little Brown & Co Law and Business.
  • Cornu, Gérard (2005): Linguistique juridique, (3eme édition), Domat droit privé, France: Montchresien.
  • Sarcevic, Susan (2000): New Approach to Legal Translation, The Hague: Kluwer Law I
  • Bernhard Jackson (1995): Making Sense in Law. Linguistic, Psychological and Semiotic Perspectives, Liverpool: Deborah Charles Publications.
  • Elizabeth Mertz (2007): The Language of Law School: Learning to “Think Like a Lawyer”, USA: Oxford University Press