Río Paraguay

Koordinater: 14°19′12″S 56°44′08″V / 14.32°S 56.7356°V / -14.32; -56.7356
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Rio Paraguay)
Río Paraguay
Udsigt over Río Paraguay ved Asunción
Overblik
Lande Brasilien, Argentina, Paraguay Rediger på Wikidata
Geografi
Udspring Mato Grosso
Udmunding Río Paraná
- højde
50 m.o.h.
Fysiske kendetegn
Længde 2.621 km
Middelvandføring Gns. 2.700 m3/s[1]
Afvandingsareal 365.592 km2
Afvandings­område Paraguay, Brasilien, Argentina, Bolivia
Kort over Río de la Plata-bassinet

Río Paraguay (portugisisk: Rio Paraguai, Guarani: Ysyry Paraguái) er en større flod i det sydlige centrale Sydamerika. Floden har udspring i den brasilianske delstat Mato Grosso og løber gennem Brasilien, Bolivia, Paraguay og Argentina. Floden er ca. 2.621 km lang[1] fra sin kilde til sin udmunding i Río Paraná nord for Corrientes.

I en del af løbet i Brasilien løber floden tæt på grænsen til Bolivia før den løber som grænseflod mellem Brasilien og Paraguay. Under sit løb i Paraguay deler den landet i to forskellige halvdele: Gran Chaco vest for floden; en øde og varm egn med kun lidt nedbør, den østlige del af landet med skove og større nedbør og hvor 98% af befolkningen bor. Efter sit løb gennem ca. halvdelen af Paraguay og landets hovedstad Asunción danner floden grænseflod til Argentina, hvorefter den efter ca. 2745 km løber ud i Río Paraná.

I modsætning til mange andre floder i Rio de la Plata-bassinet, er Río Paraguay ikke opdæmmet, hvilket gør den sejlbar lagt op ad flodens løb. Det gør floden til en vigtig transport- og handelsvej og sikrer, at indlandsstaterne Paraguay og Bolivia har adgang til havet.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Varis, Olli; Tortajada, Cecilia; Biswas, Asit K. (2008). Management of Transboundary Rivers and Lakes. Springer. s. 271. ISBN 978-3-540-74926-4.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Sydamerikansk geografiSpire
Denne artikel om sydamerikansk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi


14°19′12″S 56°44′08″V / 14.32°S 56.7356°V / -14.32; -56.7356