Brasilien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den Føderative Republik Brasilien
República Federativa do Brasil
Flag
MottoOrdem e Progresso
(portugisisk: Orden og fremskridt)
NationalmelodiHino Nacional Brasileiro
Hovedstad Brasilia
15°45′S 47°57′W / 15.750°S 47.950°V / -15.750; -47.950
Største São Paulo
Officielle sprog Portugisisk
Regeringsform Føderal republik
 -  Præsident Michel Temer
 -  Vicepræsident Ledig[1]
Uafhængighed
 -   • Erklæret
 • Anerkendt
Fra Portugal
7. september 1822
29. august 1825 
Areal
 -  Total 8.547.404 km2 (nr. 5)
 -  Vand (%) 0,65 %
Indbyggertal
 -  Anslået 2015 205.338.000[2] (nr. 5)
 -  Folketælling 2000 191.762.000 
 -  Tæthed 22/km2 (nr. 150)
BNP (nominelt) Anslået 2013
 -  Total 2.246 bio. USD (nr. 7)
 -  Pr. indbygger 15.034 USD (nr. 72)
Valuta Real (BRL)
Tidszone (UTC-2 til -5)
Kendings-
bogstaver (bil)
BR
Luftfartøjs-
registreringskode
PP
Internetdomæne .br
Telefonkode +55

Brasilien (officielt: Den Føderative Republik Brasilien; portugisisk: República Federativa do Brasil) er det største og befolkningsrigeste land i Sydamerika, arealmæssigt næsten på størrelse med USA. Landet dækker et stort område mellem Andesbjergene og Atlanterhavet og deler grænser med Uruguay, Argentina, Paraguay, Bolivia, Peru, Colombia, Venezuela, Guyana, Surinam og Fransk Guiana. Brasilien, der er navngivet efter det lokale brasiltræ, er rigt på naturressourcer. Der er store landbrugsområder og enorme regnskove.

Hovedstaden hedder Brasilia og de største byer er São Paulo og Rio de Janeiro. Andre store byer er Anapolis, Belem, Belo Horizonte, Campinas, Curitiba, Fortaleza, Goiania, Manaus, Porto Alegre, Recife, Salvador, Vila Velha og Vitória.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Brasiliens geografi
Chapada Diamantina i Bahia.
Topografisk kort over Brasilien.

Brasilien er kendetegnet ved den udbredte og lavtliggende Amazonas regnskov i nord, det store vådområde Pantanal i vest, og det mere åbne terræn bestående af bakker og mindre bjerge i syd, hvor størstedelen af Brasiliens befolkning er bosat, og som er landets landbrugsmæssige centrum. Langs Atlanterhavskysten er der flere bjergkæder, men landets højeste bjergtinder, Pico da Neblina (3.014 m) og Pico 31 de Março (2.992 m), ligger dog i staten Amazonas ved grænsen til Venezuela.

Større floder er Amazonfloden, verdens største flod målt efter vandmassen, Paraná-floden med sine imponerende Iguaçu-vandfald, samt Rio Negro, São Francisco, Xingu, Madeira og Tapajós.

Da Brasilien befinder sig ved ækvator er dets klima overvejende tropisk med få sæsonmæssige udsving, dog er den subtropiske sydlige del af landet mere tempereret, og der forekommer ind imellem frostvejr og snefald. Nedbørsmængden er stor i det fugtige Amazonas-bækken, selv om mere golde områder også findes, især i den nordøstlige del af landet.

Brasilien omfatter et stort område langs den østlige kyst af Sydamerika og omfatter store dele af kontinentets indre. Den 16.885 km lange landegrænse deles mellem ti lande, og det længste afsnit er den næsten 3.000 km lange grænse mod Peru i vest. Landet deler grænse med alle lande i Sydamerika med undtagelse af Ecuador og Chile. Langs den 7.491 km lange kystlinje ligger også en række øgrupper, som for eksempel Fernando de Noronha, Rocasatollet, St. Peter og St. Paul-øerne og Trindade og Martim Vaz[3]. Brasiliens størrelse, terræn, klima og naturressourcer gør landet geografisk mangfoldig.

Brasilien har et samlet areal på 8.514.876 km2[4] herunder 55.455 km² vandareal[3]. Landet spænder over tre tidszoner, fra UTC-4 i de vestlige stater til UTC-3 i de østlige stater (dette er den officielle tidszone i Brasilien) og UTC-2 på Atlanterhavsøerne.[5] Brasilien er det eneste land i verden, som ligger på ækvator samtidig, som det har sammenhængende områder uden for troperne.

Brasiliansk topografi er varieret og inkluderer åse, bjerge, sletter, højland og kratskove. Store dele af terrænnet ligger mellem 200 og 800 meters højde.[6] Det vigtigste højereliggende område optager størstedelen af den sydlige halvdel af landet[6]. De nordvestlige dele af plateauet består af bredt, bølgende terræn afbrudt af lave, afrundede åse[6].

Den sydøstlige del er mere robust med en kompleks masse af rygge og bjergkæder, som kan nå højder på op til 1.200 m[6]. Disse områder inkluderer Mantiqueirabjergene og Espinhaçobjergene samt Serra do Mar[6]. I nord danner Guayanaskjoldet et vigtigt vandskel, som adskiller floder, som strømmer sydover ind i Amazonas, fra floder, som tømmes i Orinoco-systemet i Venezuela mod nord. Det højeste punkt i Brasilien er Pico da Neblina på 2.994 m, og det laveste er Atlanterhavet[3]. Vest i landet ligger store og relativt flade områder samt vådområdet Pantanal.

Brasilien har et tæt og komplekst system af floder, et av verdens mest omfattende, med otte store afløbsområder, som alle afvander ud i Atlanterhavet.[7] De største floder er Amazonas, Paraná med de imponerende Iguazú-vandfald, samt Negro, São Francisco, Xingu, Madeira og Tapajós.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimaet i Brasilien omfatter et bredt spekter af vejrforhold over et stort område med en varieret topografi, men størstedelen af landet er tropisk[3]. Ifølge Köppens klimaklassificering dækker Brasilien fem store klimatiske subtyper: tropisk regnskovsklima, tropisk, halvtørt klima, highland tropisk, tempereret klima og subtropisk klima. Deforskellige klimatiske forhold producerer miljøer som spænder fra ækvatoriale regnskove i nord og halvtørre ørkener i nordøst, til tempereret nåleskov i syd og tropiske savanner i det centrale Brasilien.[8] Mange regioner har markant varierende mikroklima.

Selv om det meste af Brasilien ligger i troperne, bor mere end 60 % af befolkningen i områder som er køligere, enten på grund af højde, vind fra havet eller polare fronter. Mens de kystnære byer Rio de Janeiro, Recife og Salvador kan blive ekstremt varme, kan byer på plateauet, som São Paulo, Brasília og Belo Horizonte have mildere klima, og de sydlige byer Porto Alegre og Curitiba har milde vintre.

Til trods for den populære opfattelse af Amazonas som en region med voldsom varme er temperaturer på mere end 32° C faktisk sjældne. Den årlige middeltemperatur i regionen er 22-26° C, med lidt variation mellem de varmeste og koldeste måneder. Den varmeste del af Brasilien er i nordøst, hvor temperaturer på mere end 38 ° C er hyppigt registreret under den tørre årstid mellem maj og november. Langs Atlanterhavskysten fra Recife til Rio de Janeiro varierer gennemsnitstemperaturen fra 23-27° C. I indlandet på større højder er temperaturerne lavere, 18-21° C. Syd for Rio er årstiderne mere udtalte og omfanget af temperatursvingningerne betydelig større, med et årsgennemsnit på mellem 17 og 19° C.

Brasiliens mest intense regn falder omkring mundingen af Amazonas nær byen Belém, og også i de øvre dele af Amazonas, hvor mere end 2.000 millimeter regn falder hvert år. Størstedelen af Brasilien har moderate nedbørsmængder på mellem 1.000 og 1.500 millimeter i året, det meste af nedbøren kommer mellem december og april. Den tørreste del af landet er i nordøst, hvor nedbøren er uberegnelig og fordampningshastigheden meget høj, hvilket gør det vanskeligt at dyrke afgrøder.

Plantevækst og dyreliv[redigér | redigér wikikode]

Regnskoven i Amazonas, den største tropiske skov i verden.

Brasiliens store territorium består af flere forskellige økosystemer, for eksempel Amazonasregnskoven, med det største biologiske mangfoldighed i verden,[9] hvor skovbæltet Mata atlântica og savannen Cerrado stikker sig særlig ud. I syd vokser skove af Araucaria under tempererede forhold.

Det rige dyreliv i Brasilien afspejler mangfoldigheden af naturlige habitater. Forskere anslår, at det totale antal plante- og dyrearter i Brasilien kan være nærmere fire millioner.

Større pattedyr inkluderer puma, jaguar, ozelot, sjældne bushhunde og ræve; navlesvin, tapirer, myreslugere, dovendyr, pungrotter og bæltedyr findes i store antal. Det er rigeligt med hjortearter i syd, og mange arter af vestaber holder til i nord. Bekymringen for miljøet er vokset i takt med den globale interesse for miljøspørgsmål.

Miljø[redigér | redigér wikikode]

Naturarven i Brasilien er stærkt truet af kvægdrift og jordbrug, træhugst, minedrift, olie- og gasudvinding, overfiskeri, handel med dyr, dæmninger og infrastruktur, vandforurening, klimaændringer og brande[9]. I mange områder af landet er det naturlige miljø truet af byggerier.[10] Byggeri af motorveje har åbnet tidligere afsidesliggende områder for landbrug og bosættelse, damme har oversvømmet dale og dyrehabitater, og minedrift har forurenet landskabet både visuelt og kemisk[11] Mindst 70 damme er sagt at være planlagte for Amazonas-regionen, blandt andre den kontroversielle Belo Monte-dam.[12] Over 80 % af elektriciteten produceres ved vandkraft.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Serra Gaúcha tales også tysk og italiensk.

Brasilien er fortrinsvis befolket langs med kysten og mere sparsomt inde i landet. Landets befolkning er meget heterogen, og mange forskellige kulturer er repræsenterede. Befolkningen i syd er overvejende efterkommere af europæiske kolonisatorer, fortrinsvis portugisere, tyskere og italienere men tillige polakker, eller andre senere indvandrere som ukrainere, hollændere, kinesere og, endnu senere, sydkoreanere. I nord og nordøst er befolkningen af mere blandet karakter, med både urindbyggere, afrikanere og europæere. Dog skete der i midten af 1900-tallet en massiv folkevandring fra nord og Bahia sydover, dette resulterede i storbyernes favelas (slumområder), og i dag befolkes de fortrinsvist af folk med blandet oprindelse.

  • Befolkningens gennemsnitslevealder: 71,1 år (2003)
  • Folkegrupper: hvide cirka 54 %, personer med blandet oprindelse cirka 38%, sorte 6%, andre (overvejende asiatere og indianere) 2 %
  • Sprog: Portugisisk (landets officielle sprog; modersmål for 97 % af befolkningen, anvendt i media og undervisning), indianske sprog (blandt andre guaraní og tupi)
  • Religion: Katolikker 88 %, Protestanter 6 %

Aldersfordelning[redigér | redigér wikikode]

  • 0-14 år: 26,0 %
  • 15-64 år: 68,0 %
  • 65 år og ældre: 6 %

Medianalder for hele befolkningen er 27,81 år og tilsvarende tal for de to køn er:

  • Mænd: 27,06 år
  • Kvinder: 28,57 år
Demografisk udvikling i Brasilien. Data fra FAO (2005). Antal indbyggere i tusinde.

Kønsfordeling[redigér | redigér wikikode]

  • Ved fødslen: 1,05 mand per kvinde
  • Under 15 år: 1,04 mand per kvinde
  • 15-64 år: 0,98 mand per kvinde
  • 65 år og ældre: 0,70 mand per kvinde
  • Totalt: 0,98 mand per kvinde

Befolkningsvækst[redigér | redigér wikikode]

  • Fødsler: 16,83 per 1.000 indbyggere
  • Dødsfald: 6,15 per 1.000 indbyggere
  • Flytninger: −0,03 per 1.000 indbyggere

Spædbørnsdødelighed:

  • Drenge: 33,37 døde per 1.000 fødte
  • Piger: 25,66 døde per 1.000 fødte
  • Totalt: 29,61 døde per 1.000 fødte

Den årlige befolkningsvækst er 10,6 promille.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Kristusstatuen.

I Brasilien bor det cirka 136 millioner katolikker, hvilket udgør 14 % af det totale antal af katolikker i verden. De seneste år er antallet dog mindsket til fordel for flere frikirker. Ifølge en DN-artikel 2014 (som refererer til Datafolha) beregnes 42,3 millioner at tilhøre en af frikirkerne.[13]

Ifølge folketællingen 2010[14] var fordelingen efter trosretning:

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Brasiliens historie
Tapuia-indianere i 1600-tallet

Brasilien havde været beboet i mindst 6.000 år af halvnomadiske stammer, da det blev opdaget af portugisiske opdagelsesrejsende omkring år 1500. I de følgende tre århundreder bosatte portugiserne sig i landet og administrerede det som en indbringende koloni, der i vid udstrækning var baseret på slaveri. I 1808 flyttede Kong Johan 6. af Portugal, der var på flugt fra Napoleon, til Brasilien sammen med den kongelige familie og regeringen. Selvom de vendte tilbage til Portugal i 1821, medførte deres ophold i landet et stigende ønske blandt brasilianerne om at få selvstyre og i 1822 oprettede den daværende prinsregent Dom Pedro I det uafhængige Brasilianske Rige. Riget bestod indtil den næste kejser, Dom Pedro II, blev afsat i 1889 og en republikansk baseret føderation blev oprettet, kendt som den Første Brasilianske Republik.

I slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, tiltrak Brasilien mere end fem millioner europæiske og asiatiske immigranter. I dette tidsrum blev Brasilien også industrialiseret og begyndte at udnytte større dele af sine landområder. Det brasilianske demokrati blev udskiftet med et diktatur tre gange; 1930-1934 og 1937-1945 under Getulio Vargas, samt 1964-1985 under en række generaler udnævnt af militæret.

Brasilien var i 1980 i en dyb økonomisk og social krise på grund af landets store gæld, som betales af med en uforholdsmæssig stor del af bruttonationalproduktet[Kilde mangler], hvilket forhindrer stærkt tiltrængte investeringer og økonomisk vækst.

Brasilien er i dag (2010) iblandt landene med voksende økonomi, med stor udvikling af sit industrielle marked.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Nationalkongressen

Brasilien er en demokratisk republik. Grundloven fra 1988 giver stor magt til den føderale statsmagt. Brasiliens præsident har store magtbeføjelser og udser sit kabinet og er både stats- og regeringsleder. Både præsidenten og vicepræsidenten vælges på samme valgseddel og sidder i en fireårig periode.

Den lovgivende forsamling, nationalkongressen, består af to kamre: senatet og deputeretkammeret.

Grundloven[redigér | redigér wikikode]

Den nuværende grundlov i Brasilien er den syvende i rækken og blev vedtaget den 5. oktober 1988. Magten er tredelt i en lovgivende, udøvende og og en dømmende del. Loven giver omfattende fuldmagter til de føderale myndigheder. Loven er større end en traditionel grundlov, da den behandler emner som er infrakonstitutionelle i andre lande (skatter og sociale støtteordninger).

Landet har direkte valg til præsident og vicepræsident, som vælges på samme stemmeseddel og som sidder i 4 år. I midten af 1990-erne blev der vedtaget en grundlovsændring, som gør det mulig for præsidenten at stille til genvalg således, at han kan fungere for en periode på til sammen otte år.

Lovgivende magt: Parlamentet[redigér | redigér wikikode]

Senatet
Den brasilianske nationalforsamlingsbygning.

Parlamentet, Congresso Nacional, består af to kamre:

  • Senatet, Senado Federal, har totalt 81 pladser med tre medlemmer fra hver af de 27 delstater. Senatorerne vælges med flertalsvalg for en periode på otte år. Man udskifter en tredjedel af senatorerne efter fire år og de resterende to tredjedele efter nye fire år.
  • Deputeretkammeret, Câmara dos Deputados, har 513 pladser. I dette kammer er der proportional repræsentation, og medlemmerne sidder i fire år.

For tiden er der 11 politiske partier repræsenteredet i parlamentet.

Partier[redigér | redigér wikikode]

Den Demokratiske Bevægelse (PMDB), Brasiliens Arbejderparti (PTB), Brasiliens Socialdemokratiske Parti (PSDB), Brasiliens Socialistparti (PSB), Brasiliens Progressive Parti (PPB), Kommunistpartiet i Brasilien (PcdoB), Det Demokratiske Arbejderparti (PDT), Den Liberale Front ( PFL), Det Liberale Parti (PL), Det Populære Socialistparti (PPS), Arbejdernes Parti (PT)

Udøvende magt: Præsidenten[redigér | redigér wikikode]

Præsidenten har omfattende magt, og er leder både for landet og af regeringen. Det er også denne som udpeger regeringen. I perioden 2003–2011 var Luiz Inácio Lula da Silva Brasiliens præsident, mens José Alencar Gomes da Silva var vicepræsident. Brasilien fik 1. januar 2011 sin første kvindelige præsident, Dilma Rousseff.

Dømmende magt: Domstolene[redigér | redigér wikikode]

Brasiliens domstole er organiserede i delstatslige og føderale domstole med ulige jurisdiktioner. Desuden har man en Højesteret.

Politi[redigér | redigér wikikode]

Politiet i Brasilien er organiseret på to niveauer: føderalt politi og delstatspoliti. Kun undtagelsesvis forekommer et kommunalt politi. Den føderale politi – Departemento de Polícia Federal (DPF) – udforsker forbrydelser begåede mod den føderale regering, dets myndigheder og virksomheder, bekæmper international narkotikahandel samt er ansvarlig for grænse-, fly- og kystpoliti. Det delstatslige politi består dels af civilt kriminalpoliti – Polícia Civil (PC) – dels af paramilitært ordenspoliti – Polícia Militar (PM) – som tillige er ansvarlig for brandvæsenet. Byerne São Paulo og Rio de Janeiro er de eneste større kommuner, som har et eget politi.

Forsvar[redigér | redigér wikikode]

Hangarfartøjet São Paulo.

Brasiliens forsvar er Latinamerikas største, og hver af de enkelte forsvarsgrene er også størst i verdensdelen.[15][16]

Hæren havde i 2009 en militær personelstyrke på omkring 190.000 personer i aktiv tjeneste, af hvilke 70.000 var værnepligtige.[17]

Flyvevåbnet havde i 2010 en militær personelstyrke på 70.000 personer. Antallet af militære fly var 719.[17]

Marinen havde i 2011 en militær personelstyrke på 60.000 personer.[18] Antallet af skibe i tjeneste var cirka 100.[19] Blandt skibene var et hangarskib. Marineflyvevæsenet havde omkring 85 fly og helikoptre. Marinen havde en militær personelstyrke på ca 15.000 personer.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Brasiliens delstater
Regional og delstatslig inddeling.

Brasilien består af 26 delstater (estados) og et føderalt distrikt (distrito federal) og inddeles af IBGE i fem regioner: Nord, Nordøst, Central-vest, Sydøst og Syd.

Nord[redigér | redigér wikikode]

Region Nord har 45,27 % af Brasiliens areal og er samtidig den region med det laveste indbyggerantal. Den er forholdsvis uindustrialiseret og uudviklet, men indeholder den største regnskov i verden og mange indianerstammer.

Delstater:

Nordøst[redigér | redigér wikikode]

Region nordøst har en tredjedel af Brasiliens befolkning. Regionen er kulturelt diversifieret med rødder fra den portugisiske kolonialisering, afrobrasiliansk kultur og indenlandsk indianerkultur. Det er også den fattigste del med lange perioder med tørke. Den er berømt for sin flotte kystlinje.

Delstater:

Center-vest[redigér | redigér wikikode]

Region center-vest er den næst største region i Brasilien men er tyndt befolket med koncentration til de store byer. Her ligger hovedstaden Brasília og verdens største vådområde, Pantanal.

Delstater:

Sydøst[redigér | redigér wikikode]

Region Sydøst er den rigeste og tættest befolkede region. Den har større befolkning end noget andet land i Sydamerika og noglea af de største metropoler i verden: São Paulo og Rio de Janeiro. I regionen findes også den største udvinding af olie og gas i Brasilien. Regionen er meget diversifieret med forretningsmetropolen São Paulo, de historiske byer i Minas Gerais, strandene i Rio de Janeiro og Espírito Santos kyst.

Delstater:

Syd[redigér | redigér wikikode]

Botanisk Have i Curitiba (Curitiba) er det uofficielle symbol for Region Syd[20].

Region Syd har den højeste formue per capita i Brasilien og den højeste levestandard i landet. Det er også den koldeste del med frostnætter og enkelte snestorme. Her findes det største indslag af immigranter fra Tyskland og Italien og spor af deres kultur ses overalt.

Delstater:

Undervisning[redigér | redigér wikikode]

Universitetsområdet i São Paulo

I Brasilien råder skolepligt for børn mellem 5 og 16 år. Skolegangen er gratis, men ressourcerne rækker ikke til, og mulighederne er for få, i særdeleshed i landdistrikterne. Mange skoler er dårligt udrustede og lærerne har utilstrækkelig uddannelse og lav løn. Ifølge Brasiliens statistiske centralbureau, IBGE, er 95,7 % af alle børn mellem 7 og 14 år indskrevne i skolen. Så mange børn går dog ikke i skolen. Omkring en og en halv million børn mellem 5 og 14 år beregnes at være helt uden for skolesystemet, andre er inskrevne men kommer ikke i skole. Mange af dem må arbejde for at bidrage til familjens husholdning til trods for, at de fleste typer af arbejde er forbudte for unge under 16 år. Flere kommuner har som forsøg givet disse familier skolepenge som erstatning for bortfald af arbedskraft, men det har ikke virket således, som man håbede, efter som der ikke har været tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer.

Omtrent en tredjedel af eleverne går videre til gymnasiet efter grundskolen.

Cirka 90 % af Brasiliens befolkning er læsekyndige.

De personer, som har råd, sender ofte sine børn til private skoler, hvor undervisningen er af bedre kvalitet. Omtrent 11 % af unge mellem 18 og 24 år studerer ved et universitet. 64 % af studenterne går på private universiteter. Til de statslige universiteter, som ikke er afgiftsbelagte, kvalificerer sig oftest elever, som har gået i private skoler.

Blandt universitetsstudenterne er kun 2,3 % sorte eller af afrikansk oprindelse, hvilket er bemærkelsesværdigt under hensyn til, at denne befolkningsgruppe udgør næsten halvdelen af befolkningen. Kvoter for at sikre flere studiepladser for sorte har været diskuteret.[21]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

jordbrug i Brasilien.

Brasilien er veludviklet inden for jordbrug, minedrift, industri og servicetjenester. Landet har rige råstofforekomster og masser af arbejdskraft, hvilket gør, at man er Sydamerikas førende økonomi. Brasilien indgår i handelssamarbejdet mellem nogle af de voksende økonomier Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, BRICS.[22] Jernmalmsforekomster (fortrinsvis i staterne Minas Gerais, Pará og Amazonas) hører til jordens rigeste. Regnskoven udgør et enormt træforråd og vandkraftreserverne hører til verdens største. Kul og frem for alt olie må importeres. I forbindelse med oliekriserne er man begyndt at fremstille brændstoffer af alkohol fra sukkerrør. Kernekraft er under udbygning men dens fremtid er usikker.

Brasilien er en af verdens største eksportører af kaffe og sukker. Vigtige produkter er også sojabønner, sydfrugter (apelsiner), kakao, majs og hvede samt bomuld og jute. Jordbruget har domineret næringslivet og sysselsætter omkring 1/4 af befolkningen, men dets andel af nationalindkomsten synker. De fattige småbrugere, som lever i egne bedrifter, dyrker blandt andre rodfrugten kassava. Moderne familiejordbrug findes på de gode jorder i syd. En hovedrolle spiller storgodserne, fazendas, med plantagedyrkning af eksportafgrøder og kvæghold i stor skala. Nogle få procent af jordejerne ejer næsten halvdelen af det dyrkede areal, og forsøg på at gennemføre jordreformer er mislykkedes.

Økonomien har længe været baseret på råvarer, fx. guldrushen i 1700-tallet, kaffedyrkningen i São Paulo-regionen og gummiudvindingen i Amazonas i 1800-tallets senere del. Under de seneste årtier har industrien udviklet sig hurtigt med hjælp fra udenlandsk kapital (jern- og stålværker, skibsværfter, bilindustri, kemisk industri). Den er koncentreret til storbyerne i sydøst med São Paulo som centrum.

I Amazonas pågår en uhæmmet udnyttelse, som får stigende kritik. Her anlægges nydyrkninger og kvægfarme, miner og skovindustrier, bebyggelser og veje. Skovningen medfører alvorlige miljøproblemer som udrydningstrusler mod regnskovens urbefolkninger, vækster og dyr, oversvømmelser, jorderosion og voksende CO2-udslip.

Næringslivet oplevede i 1960–erne og 1970-erne en ekspansion, som har været kaldt et "økonomisk under". Velstanden er dog yderst ujævnt fordelt mellem forskellige dele af landet, og kløfterne har snarest vokset mellem forskellige samfundsgrupper. De sydlige dele er relativt velstående i skarp kontrast til nøden og undernæringen i uudviklede områder. Den nye hovedstad Brasília (indviet i 1960 under præsident Juscelino Kubitschek) er et forsøg på at åbne det tyndt befolkede indland. Den hurtige vækst skabte ubalance i økonomien og resulterede i 1980'erne i krise med social og politisk uro. Høj inflation og en katastrofal udlandsgæld fremtvang en økonomisk stramning. [23] For at løse problemerne skiftede Brasilien i 1994 til en ny valuta, real, som var styret efter den amerikanske dollar. En økonomisk vækst indtraf, og inflationen sank, udlandet begyndte at investere mere i den brasilianske industri. [24]

I slutningen af 1990-erne forårsagede den finansielle krise i Asien at også Brasiliens økonomi oplevede en nedgang. I 1998 gav Den Internationale valutafond økonomisk hjælp, og i 1999 besluttede Brasiliens centralbank, at landets valuta real ikke mere skulle have en fast vekselkurs mod amerikansk dollar og gennemførte en devaluering.

Disse tiltag førte til en svag vækst i begyndelsen af 2000-årene, men for at yderligere fremme økonomien adviserede præsident Lula yderligere reformer. Under Lulas år som præsident blev Brasiliens økonomi forbedret og fattigdommen formindsket, blandt andet på grund af indførelsen af familiebidrag og højere minimumslønninger. Landets internationale troværdighed som handelspartner voksede, og man virkede for at få investeringer til landet. Arbetsløsheden mindskede, blandt andet ved en stigning i antallet af ansatte i den offentlige sektor. Brasiliens forbedrede økonomi under Lulas år som præsident har dog også haft negative konsekvenser, eksempelvis fortsat skovning af Amazonas. Den globale finanskrise i 2008 fik effekter for Brasilien, men landet hentede sig hurtigt. [25]

Middelklassens andel af befolkningen voksede under Lulas år som præsident, og hans økonomiske politik blev meget populær. Den 1. januar 2011 overtog Dilma Rousseff som præsident. Rouseff forventedes ikke at gennemføre nogle større forandringer i den økonomiske politik. De økonomiske satsninger i sociale programmer, som skete under Lulas år som præsident, løftede mange familier ud af fattigdommen, men der findes fortsat familier, som lever under fattigdomsgrænsen, og selv om indkomstforskellene er blevet mindre, er der stor forskel mellem Brasiliens fattigste og rigeste befolkning. Rouseff har anført fortsat mindskning af fattigdommen og stabilitet i økonomien som udtrykkelige mål for sin økonomiske politik. Behovene for investeringer i infrastruktur, uddannelse og sundhedsvæsen er store og en forudsætning for en langsigtig holdbar økonomi. Et vigtig spørgsmål for at holde statsbudgettet i balance er også hvorledes, landet skal håndtere de voksende omkostninger til lønninger og pensioner til offentligt ansatte.[26]

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Hovedvejsnet i Brasilien, med motorveje fremhævet med rødt. Det, at São Paulo delstat har statskontrol af føderale veje i deres område, gør deres vejnet til det bedste i landet takket være denne kendsgerning.

Vejnet[redigér | redigér wikikode]

Vejnettet er vel udbygget i tilslutning til de største byer, frem for alt omkring São Paulo. Motorvejene er ofte betalingsveje.

Flyvetrafik[redigér | redigér wikikode]

Brasilien har et vel udviklet netværk af flyruter. Dog lider flytrafikken af underkapacitet, især i São Paulo, hvor byens to flyvepladser udnyttes mere end hvad, de er byggede til at kunne klare. Denne situation beror til vis del på mangel på et moderne jernbanenet i landet. Alligevel afgår fly fra São Paulo til Rio de Janeiro var 15 minut til trods for, at afstanden mellem byerne kun er cirka 370 kilometer. Også mellem São Paulo og Belo Horizonte afgår fly var 15 minut, og her er afstanden cirka 500 kilometer.

Jernbaner[redigér | redigér wikikode]

Jernbanenettet i Brasilien omfatter 29.314 kilometer (2005), men banerne har i sammenligning med europæiske forhold en lav standard. Persontrafik forekommer især på kortere strækninger inden for de enkelte delstater. En af anledningerne til, at jernbanenettet ikke er blevet udbygget, er, at Brasilien har en stor lastbilsindustri. For at fremme lastbilsindustrien her politiske beslutninger blevet taget til fordel for at udbygge veje frem for jernbaner. Savnet af moderne jernbaner gør, att Brasilien har en tæt flytrafik selv mellan storbyer, som ligger relativt nær hinanden.

Fremtidsplaner[redigér | redigér wikikode]

Der er planer om at bygge en ny bane for højhastighedstog mellem São Paulo og Rio de Janeiro. Med et højhastighedstog med en topfart på 280 kilometer i timen ville denne rejse tage en og en halv time. Banens strækning er planlagt mellem Viracopos (flyvepladsen ved Campinas, som ligger cirka 100 km vestnordvest for São Paulo) til Campinas[27] videre til Campo del Marte (São Paulo) og Guarulhos (internationale flyveplads ved São Paulo) og med stop i São José dos Campos (hvor EMRAER bygger flyvemaskiner) og Itatiaia for at passera Rio de Janeiros internationale flyveplads ved Galeão inden, den ankommer ved Central i Rio de Janeiro. I marts 2010 diskuteredes det at af økonomiske grunde droppe stationen ved Galeão. Involverede i projektet er eksempelvis Siemens og Alstom samt flere japanske og sydkoreanske konsortier. Brasilien er udset til arrangør af både VM i fodbold 2014 og OL i 2016, hvilke begge hver for sig indebærer et stort tryk på landets infrastruktur og er to stærke grunde til at færdiggøre jernbanebyggeriet. Allerede i 2008 kom signaler om, at projektet kunne starte.[28]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Niteróis museum for moderne kunst

Mest påtagelig har den europæiske indflydelse været inden for litteraturen og kunsten. Brasiliansk arkitektur har i moderne tid nået verdensry (især på grund af Brasília). Folkemusikken og dansen, berømt gennem Rio-karnevallernes sambaskoler, har en tydelig afro-amerikansk inspiration.

Arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Oscar Niemeyer er en internationalt anerkendt arkitekt. Verdenskendt er desuden Lúcio Costa, der tegnede byplanen for landets nye hovedstad Brasilia.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Den brasilianske litteratur var på grund af kolonialisme længe stærkt forbunden med europæisk indflydelse. En national litteratur begyndte at fremkomme først efter selvstændigheden fra Portugal i 1822. Nogle fremstående forfattere var Machado de Assis og Euclides da Cunha. Modernismen fik sit gennembrud i 1922 med forfattere som Mário de Andrade, Oswald de Andrade, Manuel Bandeira og Cassiano Ricardo.

Inden for postmodernistisk brasiliansk litteratur bemærkes poeter som Carlos Drummond de Andrade og João Cabral de Melo Neto samt prosaister som João Guimarães Rosa og Clarice Lispector.

Inden for litteratur er Paulo Coelho måske den mest kendte.

Musik[redigér | redigér wikikode]

Axé, Forró, Sertanejo, MPB, samba og Bossa Nova er eksempler på populære, indenlandske musikstile og danse. Brasilien er verdenskendt for sine årlige sambafestivaller.

Inden for kunstmusiken var Heitor Villa-Lobos længe en central person.

Death/trashmetal-bandet Sepultura kommer oprindeligt fra Brasilien. Sepultura betyder grav på portugisisk.

Verdensarv[redigér | redigér wikikode]

Brasilien har 17 eksempler på verdensarv blandt andet:

Sport[redigér | redigér wikikode]

Fodbold er meget populært, og Brasiliens fodboldlandshold har blandt andet vundet VM fem gange (1958, 1962, 1970, 1994 og 2002). I 2014 blev VM afholdt i Brasilien.

En anden stor idræt er beachvolleyboll.

Brasilien har den gamle kampsport capoeira, som udvikledes af brasilianske slaver i 1500-tallet. Også Brasiliansk Jiu-Jitsu, BJJ, er en sport fra Brasilien.

Ayrton Senna, var en fremgangsrig Formel 1-kører, som vandt VM tre gange.

OL 2016[redigér | redigér wikikode]

Rio de Janeiro Brasilien blev i 2009, i konkurrence med Chicago, Madrid og Tokyo udpeget som værtsby for Olympiske Lege i 2016. Det blev offentliggjort, 2. oktober kl. 18:56 ved IOC-topmødet 2009 i Bella Centeret i København.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jonathan Watts & Donna Bowater (på engelsk). Dilma Rousseff impeached by Brazilian senate. The Guardian. Hentet 31. august 2016. 
  2. ^ "Brazil". IBGE population estimates.
  3. ^ a b c d The World Factbook
  4. ^ Officielt areal (på portugisisk) IBGE: Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística. Besøgt 1. august 2010.
  5. ^ Hora Legal Brasileira. Observatório Nacional. Arkiveret fra originalen 2011-07-22. Hentet 2009-02-21.  Arkiveret 2011-07-22.
  6. ^ a b c d e "Natural Regions". Encarta. MSN. Hentet 2008-06-11.  Skabelon:Dubious
  7. ^ "Rivers and Lakes". Encarta. MSN. Hentet 2008-06-11.  Skabelon:Dubious
  8. ^ "Brazil". Country Guide (BBC Weather). Arkiveret fra originalen 2011-02-08. Hentet 2008-06-11.  Arkiveret 2011-02-08.
  9. ^ a b "One fifth of the world's freshwater". Amazon (World Wide Fund for Nature). 2007-08-06. Hentet 2008-06-12. 
  10. ^ Under threat. Greenpeace. Hentet 2008-06-12. 
  11. ^ Amazon destruction: six football fields a minute. Greenpeace. Arkiveret fra originalen 2008-04-05. Hentet 2008-06-12.  Arkiveret 2008-04-05.
  12. ^ "Brazil grants environmental licence for Belo Monte dam." BBC News. 2. februar 2010.
  13. ^ Frikyrkorna maktfaktor – kan avgöra valet Dagens Nyheter. Læst 2014-10-25.
  14. ^ Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística; Censo Demográfico 2010, Características gerais da população, religião e pessoas com deficiência (pdf-fil) Læst 20 juli 2012.
  15. ^ Pesquisa mostra que Brasil investe pouco em estratégia na FAB. G1.com.br. 
  16. ^ Brazil: Military: Introduction. GlobalSecurity.org. Hentet 2 oktober 2010. 
  17. ^ a b IISS 2010, pp. 69–72
  18. ^ Comandante da Marinha confirma nova esquadra no Nordeste Brazilian Navy. Retrieved on 2009-02-01.
  19. ^ Brazilian Navy. Retrieved on 2011-06-21.
  20. ^ Planejamento Urbano, Lazer e Turismo: Os Parques Públicos em Curitiba – PR. Renata M. Ribeiro/ Marco Aurélio T. Silveira. Hentet 26 september 2010. 
  21. ^ Insamlingsstiftelsen Gatubarn hemsida
  22. ^ Näringsliv - Uppslagsverk - NE
  23. ^ Alla Världens Länder 2000 Bonnier Lexikon
  24. ^ Brasilien - Uppslagsverk - NE
  25. ^ Brasilien: ekonomi, statistik och fakta - Landguiden
  26. ^ Sveriges ambassad: Utmaningarna för Brasiliens ekonomi under Dilma Rousseff
  27. ^ Mercopress - Lula da Silva opens bid for a bullet train on time for the 2016 Summer Olympics
  28. ^ SvD - Snabbtåg ska länka Rio med São Paolo

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Koordinater: 11°S 53°V / 11°S 53°V / -11; -53