Risby (Slesvig)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Risby
Risby på luftbilledet
Risby på luftbilledet
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Risby (Slesvig)
Risby (Slesvig) ligger i Tyskland
Risby (Slesvig)
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Rendsborg-Egernførde
Amt Slien-Østersø
Borgmester Jens Kolls (SPD)
Statistiske data
Areal 38,85 km²
Højde 30 m
Indbyggere 2.696 (31/12/2018)
 - Tæthed 69 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade RD
Postnr. 24354
Tlf.-forvalg 04355, 04358
Koordinater 54°32′40″N 9°49′20″Ø / 54.54444°N 9.82222°Ø / 54.54444; 9.82222Koordinater: 54°32′40″N 9°49′20″Ø / 54.54444°N 9.82222°Ø / 54.54444; 9.82222
Hjemmeside www.amt-schlei-
ostsee.de
Beliggenhed af kommune Risby (Slesvig) i Landkreis Rendsborg-Egernførde
Kort
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Risby. (Se også artikler, som begynder med Risby)

Risby (dansk) eller Rieseby (tysk) er en landsby og kommune beliggende 9 kilometer nord for Egernførde (Egernfjord) og syd for Slien på halvøen Svans i det østlige Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Rendsborg-Egernførde kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Slien-Østersøen kommunefællesskab (Amt Schlei-Ostsee). Risby er sogneby i Risby Sogn. Sognet lå i Risby Herred (senere Svans godsdistrikt, Slesvig), da området var dansk.

Risby er siden 1881 stationsby på banestrækningen Kiel-Egernførde-Flensborg.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kommunen omfatter ved siden af selve Risby også landsbyerne og bebyggelserne Boholm, Bastrup[1] (på dansk også Bostorp, på tysk Basdorf), Bøgeaa (Büchenau), Bøgholt[2] (Buchholz), Humleved[1] (Hummelsweth), Hørst (Horst), Krat (Kratt), Myrholm (Mürholm), Nordby (også Nørby, Norby), Simmert (Zimmert), Sønderby (Sönderby), Patermis (Patermess), Voßkuhl (nedertysk for Rævekule[3]) og godserne Bystrup el. Bystorp (Büstorf), Krisby (Krieseby) med Krisbyaa (Kriesebyau), Stubbe med Stubbeskov (Stubbeholz) og Sakstrup[4] (på dansk også Sakstorp[5], på tysk Saxtorf) med Legerskov og skovområderne Bøgholt (Buchholz), Jensholt (Jahnholt), Kalholt eller Kolholt (Kollholz) og Petriholt.

Ved Bystrup Nor ligger halvøen Hagehoved/Hakenhøvt. Tidligere var der en færgeforbindelse fra Hagehoved til Ulsnæs Strand i Angel.

Risbys nabokommuner er Kosel i sydvest, Gammelby og Barkelsby i syd, Lose i sydøst, Holstoft i nordøst og Tumby i øst.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Stednavnet dukker første gang op som betegnelse for herredet (Rysbyharret) i Slesvig domkapitels skatteliste (Registrum capituli Slesvicensis) i 1352. I domkapitels skatteliste fra 1407 blev byen kaldt Rysebu. Risby tælles blandt de ældste byer i Sydslesvig. Stednavnet er sammensat af ris (krat, busk) og -by. I den danske tid hørte stedet under Risby Sogn (Risby Herred). Byen menes at være allerede opstået i vikingetiden eller kort tid før vikingetiden. På samme tid bosatte sig danske jyder på halvøen. I middelalderen var byen tingsted for hele halvøen Svans (Risby Herred). Derom vidner stadig gadenavnet Tingstok[6] (på tysk Dingstock).

Byens murstenskirke blev i 1220 opført i senromansk stil. Kirken er en værdifuld levning fra valdemarstiden i Sydslesvig. Ligesom domkirken i Slesvig var kirken i Risby formodentlig viet til Sankt Peter.

Risby råder over en lille dansk skole (Risby danske Skole). I Nordby befinder sig en hollændermølle fra 1800-tallet med tilhørende hjemstavnsmuseum.

Præsten Johann Rudolph Christiani (1761-1841) kom fra Nordby.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007, Flensborg 2007, side 258
  2. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 3. bind, Kjøbenhavn 1864, side 350
  3. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 672
  4. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 333
  5. ^ Hector Boeck: Sydslesvig, København 1953
  6. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 3. bind, Kjøbenhavn 1864, side 349

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]