Kosel
| Kosel / Koslev | |
 | |
| Våben | Beliggenhed |
 |
  |
| Administration | |
| Land |  Tyskland
|
|---|---|
| Delstat | Slesvig-Holsten |
| Kreis | Rendsborg-Egernførde |
| Amt | Slien-Østersø |
| Borgmester | Hartmut Keinberger (CDU) |
| Statistiske data | |
| Areal | 30 km² |
| Højde | 9 m |
| Indbyggere | 1.370 (31/12/2018) |
| - Tæthed | 46 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | RD |
| Postnr. | 24354 |
| Tlf.-forvalg | 04354 |
| Koordinater | 54°30′26″N 09°45′24″Ø / 54.50722°N 9.75667°ØKoordinater: 54°30′26″N 09°45′24″Ø / 54.50722°N 9.75667°Ø |
| Hjemmeside | www.amt-schlei.de
|
Kosel (på dansk findes også den ældre form Koslev) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende under Rendsborg-Egernførde Kreds i delstaten Slesvig-Holsten.
I den danske tid hørte landsbyen under Kosel Sogn (Risby Herred). Byen er beliggende ved Slien i den sydlige del af halvøen Svans nær Egernførde.
Kommunen med cirka 1.300 indbyggere[kilde mangler] omfatter ved siden af Kosel by også Bonert (også Bonum, Bohnert), Eskildsmark (også Eskilsmark, på tysk Eschelsmark), Lundsgaard (Lundshof), Mysunde (Missunde), Ornum og Vesby (Weseby). Den samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Slien-Østersøen kommunefællesskab (Amt Schlei-Ostsee).
Der er flere søer og nore omkring Kosel såsom Kolsø, Bulsø og Langsø samt Ornum Nor og Mysunde Nor.
Indholdsfortegnelse
Kosel / Koslev[redigér | redigér wikikode]
Kosel / Koslev er en af de ældste byer i landsdelen. Arkæologiske udgravninger i 1970erne afslørede to bopladser fra vikingetiden med cirka 50 grubehuse, rester af en boplads fra jernalderen og et større gravfelt. Kosel var altså allerede beboet i folkevandringstiden. I vikingetiden stod byen i forbindelse med handelscentret Hedeby. Få kilometer syd for byen findes resterne af Dannevirkes Østervold. Byens romanske landsbykirke er en af de få bevarede rundtårnkirker i Tyskland. Stednavnet er sammensat af ko og -lev (oldnordisk leifð), det første led henviser til mandenavn Ko[1], det andet led betyder efterladenskab eller arv.
Vesby[redigér | redigér wikikode]
Se også: Vesby (Slien).Vesby[2] (på dansk sommetider også Veseby, tysk Weseby) blev første gang nævnt i 1462 som Wesebu. Stednavnet henviser til et sumpområde (oldnordisk veisa, olddansk wesa)[3]. Lidt øst for Vesby ligger udflytterstedet Skylbæk[4] (Schoolbek) og Langsø (Langsee). Landtungen nord for Vesby kaldes for Kilfod. Her lå den forhenværende fæstning Kil.
Mysunde[redigér | redigér wikikode]
Se også: Mysunde.Landsbyen Mysunde (på tysk Missunde) er beliggende mellem Sliens hovedarm og Mysunde Nor. Den blev første gang nævnt i 1100-tallet vom Versund. Sundet og landsbyen hed tidligere også Mjøsund og beskriver en smal sund eller fjord (oldansk mjø for smal, sml. oldnordisk mjōkka)[5].
1848 og 1864 kom det ved Mysunde til kamphandlinger mellem danske og tyske tropper.
Bonert[redigér | redigér wikikode]
Se også: Bonert.Landsbyen Bonert (på tysk Bohnert) er beliggende nord for Mysunde. Stednavnet betyder blank eller hvid (sml. germ. *bon)[6]. I nærheden af Bonert ligger den forhenværende Kongsborg, højen Buborg, den lille halvø Den mørke Stjerne (Finsterstern), boområder Kelkjær (Kehlkahr) og Bonertmark (Bohnertfeld) samt sommerhusområde Hülsen. Nord for Bonertmark ved grænsen til Risby kommune ligger halvøen Hagehoved (Hakenhöft)
Eskildsmark[redigér | redigér wikikode]
Mellem Bonert og Sønderby ligger godset Eskildsmark (også Eskilsmark, på tysk Eschelsmark). Godset blev grundlagt i 1600-tallet. Selve stedbetegnelse er dog ældre. Stednavnet blev første gang nævnt i 1462 og henviser til personnavnet Eskil (oldnordisk Áskell, som er afledt af askr ≈ ask)[7][8].
Ornum[redigér | redigér wikikode]
Ornum med Ornum Mølle (Ornum Mühle) og Ornumholt/Ornumskov (Ornumholz) er beliggende halvvejs mellem Kosel og Bonert syd for Ornum Nor. Stednavnet er første gang dokumenteret i 1462. Ornum var oprindelig en landsby, som omkring 1530 blev omdannet til et gods. Senere blev godset mejerigård under Eskildsmark. Stednavnet betegner et stykke jord, som fra gammel tid har været udtaget fra den almindelige fælles bymark (af oldnordisk ór eller olddansk or ≈ fra og oldnordisk nema ≈ tage, sml. Jyske Lov)[9][10].
Billeder[redigér | redigér wikikode]
Kirkerummet i Kosel.
Jagtsten med Christian 7. navnetræk på, ved landevejen mellem Kosel og Bonert.
Ornum Nor med forbindelse til Slien.
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- Landsbyen Kosel (tysk)
- Slesvigland: Kirken i Kosel (dansk)
Noter[redigér | redigér wikikode]
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 235
- ^ Hector Boeck: Sydslesvig, København 1953
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. Auflage, Neumünster 1992, side 688
- ^ Otto Vaupell: Kampen for Sønderjylland 1848 - 50, 3. bind, Kjøbenhavn 1867, side 223
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. Auflage, Neumünster 1992, side 459
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 165
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 240
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 124
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 503
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 301
