Robert Barro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Robert Barro
Født 28. september 1944 (77 år)
New York City, New York, USA Rediger på Wikidata
Nationalitet USA Amerikansk
Barn Josh Barro Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Harvard Universitet,
California Institute of Technology Rediger på Wikidata
Medlem af American Academy of Arts and Sciences,
Mont Pèlerin Society Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Økonom Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of Chicago, Harvard Universitet, University of Rochester Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Guggenheim-Stipendium,
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences,
Distinguished Fellow of the American Economic Association,
Fellow of the Econometric Society Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Robert Barros hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Robert Joseph Barro (født 28. september 1944) er en kendt nyklassisk amerikansk makroøkonom og Paul M. Warburg-professor i økonomi ved Harvard University. Sammen med Robert Lucas og Thomas J. Sargent regnes han for en af grundlæggerne af nyklassisk økonomi. Han er verdens næstmest citerede økonom (efter Andrei Shleifer) ifølge RePEc-databasen (Research Papers in Economics, marts 2015).[1]

Barro fik en B.S. i fysik fra California Institute of Technology i 1965 og en Ph.D-grad i økonomi fra Harvard University i 1970.

Han fik bred opmærksomhed med en artikel fra 1974 med titlen "Are Government Bonds Net Wealth?", hvor han argumenterer for, at borgerne vil tilpasse opsparingen til statens gæld, idet de vil forvente at de selv eller deres efterkommere vil skulle servicere denne gennem skattebetalinger. Under forudsætningerne i artiklen (blandt andet rationelle forventninger og en uendelig tidshorisont) vil offentlige udgifter finansieret ved gældsætning blive modsvaret af privat opsparing og derfor ikke have nogen ekspansiv effekt på økonomien.

I 1976 kom han med en anden indflydelsesrig artikel "Rational expectations and the role of monetary policy", hvor han argumenterer for, at pengepolitik kun vil have reale økonomiske konsekvenser, såfremt borgerne overraskes og ikke gennemskuer denne. Hvis pengepolitikken er forudsigelig, vil den derimod være uden effekt.

I 1983 anvendte han et tilsvarende argument om asymmetrisk informationcentralbankers rolle og konkluderede, at centralbanker for at have troværdighed i bekæmpelsen af inflation må have inflationsmål, der ikke kan brydes for at begrænse arbejdsløshed.

En lærebog i indledende makroøkonomi fra 1984, Macroeconomics, er udkommet i talrige oplag, og hans bog om vækstteori fra 1995 (med Xavier Sala-i-Martin), Economic Growth, er tilsvarende blevet en udbredt bog i undervisningen på en række universiteter verden over.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Are Government Bonds Net Wealth? (1974), Journal of Political Economy.
  • Rational expectations and the role of monetary policy (1976). Monetary Economy 2:1-32.
  • Rules, Discretion and Reputation in a Model of Monetary Policy, med D.B. Gordon, 1983, Journal of Monetary Economics
  • A Positive Theory of Monetary Policy in a Natural Rate Model, med D.B. Gordon, 1983, Journal of Political Economy
  • Macroeconomics: A Modern Approach 2008, South Western College Publishing, ISBN 978-0-324-54567-8

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]