Robert Burns

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Robert Burns
Skotsk poesi
18. århundrede
Robert burns.jpg
Det bedst kendte portræt af Burns lavet af Alexander Nasmyth, 1787
Personlig information
Kæle/øgenavn Bard of Ayrshire Rediger på Wikidata
Født 25. januar 1759
Alloway Rediger på Wikidata
Død 21. juli 1796 (37 år)
Dumfries Rediger på Wikidata
Dødsårsag Medfødt hjertefejl Rediger på Wikidata
Gravsted St Michael's Church, Dumfries Rediger på Wikidata
Ægtefælle Jean Armour Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Bonde, musikolog, skribent, digter, sangskriver Rediger på Wikidata
Kendte værker Ae fond kiss, and then we sever..., Scots Wha Hae, Is There for Honest Poverty, Auld Lang Syne, To a Mouse med flere Rediger på Wikidata
Genre Vers, kantate, ballade, narrativ digtning, sang Rediger på Wikidata
Litterær bevægelse Romantikken
Påvirket af Robert Fergusson
Har påvirket Charlotte Brontë, John Clare, Samuel Taylor Coleridge, Percy Bysshe Shelley, Bob Dylan, James Whitcomb Riley, Frank Lebby Stanton, John Steinbeck, William Wordsworth, J. D. Salinger, James Joyce, Rabindranath Tagore
Signatur
Robert Burns Signature.svg
Eksterne henvisninger
Robert Burns' hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Robert Burns (født 25. januar 1759, død 21. juli 1796) (Rabbie Burns, Skotlands yndlingssøn, Plovmandsdigteren, Robden af Solway Firth, Barden af Ayrshire og i Skotland blot som Barden)[1][2] var en skotsk digter og sangtekstforfatter.

Han betragtes som Skotlands nationaldigter og fejres over hele verden. Han er den bedst kendte af de digtere, som skrev på skotsk, selv om mange af hans værker er på engelsk med en "let" skotsk dialekt forståelig for andre end skotter. Han skrev også på normalt engelsk, og i disse værker er hans politiske eller borgerlige kommentarer ofte mest direkte.

Han er pioner inden for romantikken og inspirerede efter sin død grundlæggerne af både liberalisme og socialisme. Som et kulturikon både i Skotland og for skotter over hele verden er fejringen af hans liv og værk nærmest blevet en national karismatisk kult op gennem det 19. og 20. århundrede, og hans indflydelse på skotsk litteratur har længe været meget stærk. I 2009 blev han valgt som den "største skotte" efter afstemning på den skotske tv-kanal STV.

Burns lavede originale kompositioner, men indsamlede også folkesange fra hele Skotland og reviderede eller tilpassede dem. Det er tilfældet med hans sang Auld Lang Syne. Den synges ofte ved Hogmanay (årets sidste dag). Scots Wha Hae var længe landets uofficielle nationalsang. Blandt Burns' verdenskendte sange og digte er A Red, Red Rose; A Man's A Man for A' That; To a Louse; To a Mouse; The Battle of Sherramuir; Tam o' Shanter og Ae Fond Kiss.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Nogle af hans tekster på Wikisource

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Andrew O'Hagan, "The People's Poet", The Guardian, 19 January 2008.
  2. ^ "Scotland's National Bard". Robert Burns 2008. Scottish Executive. 25. januar 2008. Hentet 10. juni 2009. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: