Roman Jakobsons kommunikationsmodel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den verbale kommunikations seks effektive faktorer. Til hver af dem korresponderer en kommunikationsfunktion (ikke vist).[1]

Roman Jakobsons kommunikationsmodel består af seks sprogfunktioner, disse blev først og fremmest udskilt af østrigeren Karl Bühler og den russisk-amerikanske sprogforsker Roman Jakobson, man kan derudover yderligere støde på betegnelsen "de jakobsonske sprogfunktioner". Roman Jakobsons model kan benyttes til at undersøge hvilke sprogfunktion der er mest dominerende, dog kan flere funktioner optræde i samme tekst eller ytring, men ofte dominerer en af disse markant. De seks sprogfunktioner vil herunder blive gennemgået:

  • Emotiv funktion: foreligger når afsenderen træder stærkt frem, afsenderen udtrykker følelser og hensigter.
  • Konativ funktion: tiltalen eller påvirkningen til modtageren er dominerende. Rettet mod modtager i form for ordre eller befaling. Fx opråb: "har du fået dit æble i dag?"
  • Referentiel (symbolfunktion): taler vi om når emnet og informationerne klart er det vigtigste. fx: tør forelæsning, tale om verden, give hinanden meddelelser, hvordan verden er indrettet eller vejret i radioen.
  • Fatisk funktion (social funktion): er samværet og selve fællesskabet i situationen det centrale. Taler for at opretholde kontakt, bekræfte hinanden og oprette gode relationer i kommunikation. Fx replikken "sikke et dejligt vejr!" til en ukendt medventende ved et busstoppested. Replikken handler ikke om primært om de metrologiske realiteter, men mere om det 'at vi er her sammen'. Det påhæftede ik'? eller ikke sandt? udgør også fatiske indslag i en ytring eller tekst.
  • Metasproglige funktion: er særdeles almindelig i undervisning, og navnlig i sprogundervisning. Metasproglig funktion foreligger hver gang vi taler om sprog, om de ord, lyde eller vendinger vi udtrykker os med, vi har også metasproglig funktion når det slås fast at familie staves med ie og ikke je. Man taler om sproget selv, en slags forståelses problemer bliver afklaret.
  • Poetiske funktion: kendetegnes ved at sproget gøres til en oplevelse i sig selv, det gøres synlig som materiale - fokus er på teksten.

Kort opsummering af sprogfunktionerne:

  • Emotiv: jeget, altså afsenderen udtrykker sig.
  • Konativ: du- påvirkning" du styringen" dominerer.
  • Referentiel: sags- og emnebehandlingen er det vigtigste.
  • Fatisk: du og jeg, fællesskabet og dets bekræftelse står i forgrunden.
  • Metasproglig: når man taler om det sprog der bruges.
  • Poetiske: når sproget , ordene eller lyden bruges bevidst som genstand for oplevelse, som materiale.

Eksempel: Romans sprogfunktioner i reklamer[redigér | redigér wikikode]

  • Fatisk: du orienteret (køb, prøv, bliv lækker)
  • Emotiv: afsender dominerende (because im worth it)
  • Referentiel: fokus på selve produktet. "Ajax Minerals med essentielle mineraler opløser fedt og rengør i dybden"

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Middleton, Richard (1990/2002). Studying Popular Music, p.241. Philadelphia: Open University Press. ISBN 0-335-15275-9.
  • Jacobsen, Henrik Galberg og Skyum-Nielsen, Peder, Dansk Sprog – en grundbog, 1996
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: