Rosa Sjanina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Rosa Sjanina

Снайпер Роза Егоровна Шанина.jpg

Personlig information
Født 3. april 1924 Rediger på Wikidata
Edma Rediger på Wikidata
Død 28. januar 1945 (20 år) Rediger på Wikidata
Tsjerepanovo Rediger på Wikidata
Gravsted Kaliningrad oblast Rediger på Wikidata
Politisk parti Sovjetunionens kommunistiske parti Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Den centrale skarpskytterskolen for kvinder Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Finskytte Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æresordenen (22. september 1944),
Tapperhedsmedaljen, Sovjetunionen (27. december 1944) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Seniorsergent Rosa Jegorovna Sjanina (ru. Роза Егоровна Шанина, født 1924, Jedma, Arkhangel oblast, død 28. januar 1945, Østpreussen) var en sovjetisk skarpskytte under anden verdenskrig. Hun var ansvarlig for 54 bekræftede drab, herunder 12 under slaget om Vilnius[1] [2]

Sjanina havde lysebrunt hår og blå øjne.[3] Efter pædagoguddannelse blev hun børnehavelærer og efter militærtræning kom hun på skarpskytteskole i Podolsk. Den 22. juni 1943 blev Sjanina indrulleret i Den Røde Hær og hun sluttede sig den 2. april 1944 til den 184. Riffeldivision, hvor en separat kvindelig skarpskyttedeling blev oprettet. Da en bataljonskommandant på et tidspunkt beordrede hende tilbage til bagtroppen, svarede hun "Jeg vender tilbage efter slaget".[4] Sjanina døde i kamp nær gården Rikhau. Hendes krigsdagbog og flere breve er udgivet.

Sjanina havde fire brødre, men kun én overlevede krigen.

Sjanina modtog 3. og 2. klasse af hædersordenen Орден Славы[5] og tapperhedsmedaljen Медаль "За Отвагу" [6].


Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ SniperCentral.com.
  2. ^ (ru) Овсянкин, Е. И. История АПК.
  3. ^ A-Z.ru.
  4. ^ (ru) Молчанов, П., Журавлёв, Н. Подснежники на минном поле
  5. ^ Tildelt hhv. 18. juni og 22. september 1944.
  6. ^ Tildelt den 27. december 1944.

Videre læsning[redigér | redigér wikikode]

  • (ru) Журавлëв, Н. После боя вернулась… (За честь и славу Родины). М., Досааф. 1985