Rudolf Höß
| Rudolf Höss | |
|---|---|
 Rudolf Höß i 1946 | |
| Personlig information | |
| Født | Rudolf Franz Ferdinand Höss 25. november 1901 Baden-Baden, Tyske Kejserrige |
| Død | 16. april 1947 (46 år) Auschwitz, Polen |
| Dødsårsag | Henrettet ved hængning |
| Nationalitet | Tysker |
| Ægtefælle | Hedwig Hensel |
| Børn | Fem (to sønner, tre døtre) |
| Uddannelse og virke | |
| Kendt for | Første kommandant i koncentrationslejren Auschwitz |
Ikke at forveksle med Rudolf Hess.
Rudolf Franz Ferdinand Höß (25. november 1901 i Baden-Baden, Tyskland - henrettet i Auschwitz 16. april 1947) var fra 1940 Obersturmbannführer i SS og Waffen-SS) og var den første af tre kommandanter i koncentrationslejren Auschwitz, hvor han var ansvarlig for mordene på millioner af mennesker.
Rudolf Höss meldte sig i 1915 under første verdenskrig som frivillig til den tyske hær. I 1923-28 var han fængslet for meddelagtighed i mord. Höss trådte i 1934 ind i SS, hvor han blev funktionær i kz-lejren Dachau og senere i Sachsenhausen. Den 11. marts 1946 blev Höß fanget af det britiske militærpoliti. Under Nürnbergprocessen var han vidne mod Ernst Kaltenbrunner, Oswald Pohl og og det tyske firma I.G. Farben. Den 25. maj 1946 blev han overgivet til Polen, hvor han den 2. april 1947 blev dømt til døden. Han blev hængt den 16. april 1947 foran indgangen til krematoriet i Auschwitz I koncentrationslejren.
Virke
[redigér | rediger kildetekst]Efter 1. verdenskrigs slutning blev han medlem af det højreradikale Freikorps Roßbach og var aktiv i Øvre Schlesien, Baltikum og Ruhr.
I 1922 meldte han sig ud af den katolske kirke og meldte sig samme år ind i NSDAP. Han var indblandet i mordet på Walter Kadow, og fik en dom på ti års straffearbejde. Han blev løsladt ved et generelt amnesti, det såkaldte Hindenburgamnesti i 1928.
I 1933 søgte Höß om medlemskab i SS, efter opfordring fra Heinrich Himmler. Han ble akcepteret i 1934, og 1. december samme år kom han ind i SS-Totenkopfverbände. Kort tid efter blev han sat i tjeneste i koncentrationslejren Dachau, hvor han blev Blockführer i 1935.[1]
Han blev forfremmet til SS-Hauptsturmführer i 1938 og blev adjudant i koncentrationslejren Sachsenhausen
1939 gik han ind i Waffen-SS, og i 1940 blev han kommandant for Auschwitz Birkenau, en stilling han havde til 1943.
I maj 1944 blev Höss udnævnt til den øverste officer på Auschwitz-området. I denne egenskab organiserede han den såkaldte ungarske aktion, massemordet på ungarske jøder.[2]
Fra november 1944 var Höß aktiv i koncentrationslejren Ravensbrück. Hans familie boede også i umiddelbar nærhed af Ravensbrück fra slutningen af 1944. Efter færdiggørelsen af gaskammeret i Ravensbrück koordinerede han massedrabene der.[3]
Flugt og fængsling
[redigér | rediger kildetekst]Efter krigens afslutning lykkedes det Rudolf Höß at flygte til Flensborg via " Rottelinje Nord" i maj 1945. Mens han husede sin kone og deres fem børn i Sankt Michaelisdonn, etablerede han en ny identitet under navnet "Franz Lang" og meldte sig som underofficer i flåden på Marineschule Mürwik. Efter en kort periode som britisk krigsfange gik han under jorden med hjælp fra sin svoger, Gerhard Fritz Hensel, hvor han arbejdede som landarbejder på en gård i Gottrupelle nær Flensborg.[4] Der blev han opsporet af Hanns Alexander fra War Crimes Investigation Team (WCIT) og arresteret af det britiske militærpoliti den 11. marts 1946. Hößs skjulested og hans nye identitet blev afsløret af hans kone, Hedwig, efter at hun var blevet truet med, at hendes ældste søn ville blive deporteret til Sibirien, hvis hun ikke samarbejdede. Ved sin anholdelse benægtede Höss at være den eftersøgte mand, men blev identificeret ved hjælp af sin vielsesring.[4][5]
Efter sin tilfangetagelse blev Rudolf Höß afhørt flere gange af den britiske "92. feltsikkerhedssektion" i Heide og Minden. Den 14. marts 1946 underskrev han en afhøringsprotokol på tysk, hvori han gav detaljerede oplysninger om masseudryddelsen i Auschwitz.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Harding, Thomas (12. september 2013). "Auschwitz-kommandantens datter lever et hemmelig liv". Aftenposten (bokmål). Hentet 2020-04-10.
- ↑ Karin Orth: Das System der nationalsozialistischen Konzentrationslager. Hamburg 2002, S. 256f.
- ↑ Stefan Hördler: Ordnung und Inferno. Das KZ-System im letzten Kriegsjahr. Göttingen 2015, S. 165 und 171 f.
- 1 2 Bernd Philipsen: Wie Rudolf Höss in SH verhaftet wurde. In: Flensburger Tageblatt vom 5. Oktober 2014 (abgerufen am 6. Oktober 2014).
- ↑ Oliver Diedrich: „Rudolf Höß: So wurde der Auschwitz-Kommandant festgenommen“ NDR, 11. März 2024.
