Ruprecht af Pfalz (biskop af Freising)
| Ruprecht af Pfalz | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
14. maj 1481  Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland |
| Død |
20. august 1504 (23 år) Landshut, Bayern, Tyskland |
| Dødsårsag |
Dysenteri |
| Far |
Philip |
| Mor |
Margarete av Bayern |
| Søskende |
Helene, Pfalzgräfin bei Rhein, Johann von der Pfalz, Amalie av Pfalz, Katharina af der Pfalz, Frederik 2. af Pfalz, Ludwig V., Philipp von der Pfalz, Georg von der Pfalz, Heinrich von der Pfalz, Elisabeth von der Pfalz, Wolfgang |
| Ægtefælle |
Elisabeth von Bayern |
| Børn |
Ottheinrich, Philipp |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Katolsk præst, katolsk biskop |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
For alternative betydninger, se Ruprecht af Pfalz. (Se også artikler, som begynder med Ruprecht af Pfalz)
Ruprecht af Pfalz eller Ruprecht den Dydige (tysk: Ruprecht der Tugendhafte) (født 14. maj 1481 i Heidelberg, død 20. august 1504 i Landshut) fra slægten Wittelsbach var fyrstbiskop af Freising.
Forældre[redigér | rediger kildetekst]
Ruprecht af Pfalz var søn af Filip den Oprigtige, kurfyrste af Pfalz og Margarete af Bayern (1456–1501). Hun var datter af hertug Ludvig den Rige af Bayern-Landshut (1417–1479).
Ægteskab[redigér | rediger kildetekst]
Ruprecht af Pfalz giftede sig med sin kusine Elisabeth af Bayern-Landshut (1478–1504) som var datter af hertug Georg den rige af Bayern-Landshut.
De fik to sønner:
- Otto Henrik, kurfyrste af Pfalz (1502–1559)
- Filip den Stridbare af Pfalz-Neuburg (1503–1548)
I 1505 fik de unge brødre tilkendt det lille hertugdømme Pfalz-Neuburg. I 1522–1535 regerede brødrene i fællesskab. Derefter delte de hertugdømmet imellem sig. På grund af gæld måtte Filip afstå sine områder i 1541. Otto Henrik blev også kurfyrste i 1556–1559.
Arvefølgekrigen om Bayern-Landshut[redigér | rediger kildetekst]
Georg den rige af Bayern-Landshuts sønner døde som små. Det blev bestemt, at hans yngste datter (Margarete af Bayern) skulle være abbedisse.
I sit testamente indsatte Georg af Landshut sin ældste datter Elisabeth og svigersønnen (Ruprecht af Pfalz, der også var Georgs søstersøn) som arvinger til Landshut. Efter dem skulle landet gå i arv til deres sønner (Georgs dattersønner).
Imidlertid ville hertug Albrecht 4. af Bayern-München ikke acceptere testamentet, og udbrød en arvefølgekrig om Landshut. Krigen endte med, at Albrecht 4. i 1505 blev hertug over hele Bayern.
Ruprecht af Pfalz og Elisabeth af Landshut var døde i 1504. Som kompensation for deres mistede arv fik deres to små sønner tilkendt det lille hertugdømme Pfalz-Neuburg. Indtil de blev voksne, stod Otto Henrik og Filip under formynderskab af andre fyrster.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
