Søren Johan Heiberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Søren Johan Heiberg
Født 1. juni 1810Rediger på Wikidata
Død 15. januar 1871 (60 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Præst, underviserRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Søren Johan Heiberg (født 1. juni 1810 i København, død 15. januar 1871 i KeldbyMøn) var en dansk døvstummelærer og præst. Han var far til Peter Wilken Heiberg.

Heiberg blev student 1827 fra det von Westenske Institut, cand. theol. 1836 og samme år knyttet til Det kongelige Døvstummeinstitut, først som lærer, fra 1839 som forstander og præst; samtidig var han præst ved Ladegården (1853-57). Han har særlig indlagt sig fortjeneste af døvstummevæsenet ved at indføre en ugentlig gudstjeneste for døvstumme og ved at få oprettet en konto for døvstummes anbringelse i håndværkslære. Hans dygtighed og selvstændighed som administrator bevirkede, at det oprindelige mellemled mellem ham og Finansministeriet, direktionen, senere ophævedes. Selv blev han 1857 medlem af Blindeinstituttets direktion. 1865 drog han til Keldby som præst. Fra 1857 til kort før sin død var han privatsekretær hos enkedronning Caroline Amalie. I 1852 blev han Ridder af Dannebrog og 1857 titulær professor. Han er begravet på Keldby Kirkegård. Der findes et litograferet portræt fra 1862 af Peter Gemzøe.

Kilder[redigér | redigér wikikode]