Samuel Pepys

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Samuel Pepys

Samuel Pepys.jpg

Personlig information
Født 23. februar 1633Rediger på Wikidata
City of LondonRediger på Wikidata
Død 26. maj 1703 (70 år)Rediger på Wikidata
ClaphamRediger på Wikidata
Gravsted St Olave Hart StreetRediger på Wikidata
Nationalitet England Engelsk
Søskende Paulina PepysRediger på Wikidata
Ægtefælle Elizabeth Pepys (fra 1655)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted St Paul's School,
Magdalene CollegeRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society (fra 1665),
Kavalierparlamentet,
Habeas Corpus ParliamentRediger på Wikidata
Beskæftigelse Dagbogsskribent, Fredsdommer, skribent, politikerRediger på Wikidata
Fagområde FlådebestyelsenRediger på Wikidata
Kendte værker Samuel Pepys dagbogRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Fellow of the Royal SocietyRediger på Wikidata
Fængslet i Tower of LondonRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Samuel Pepys (født 23. februar 1633, død 26. maj 1703) var en engelsk embedsmand, som blev kendt for sine dagbøger, der er en fascinerende kombination af personlige afsløringer og øjenvidneberetninger fra store begivenheder som pestudbruddet i 1665, den store brand i London i 1666 og en følge af slaget ved Bergen under Den anden britisk-hollandske krig 1664-67.

Dagbøgerne er skrevet i en kodeskrift, der først blev tydet mellem 1810 og 1822. Bøgerne er oversat til dansk med udeladelse af flere personlige beskrivelser af samvær med kvinder.

Efternavnet udtales /piːps/ som engelsk peeps.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Samuel Pepys blev uddannet på Cambridge University og gjorde karriere i den britiske flåde. Fra 1686 var han sekretær for admiralitetet. Han sad en periode i Parlamentet, og blandt hans venner var Isaac Newton og Christopher Wren.

Pepys indførte, at den engelske marines tovværk skulle være gennemtrukket med en rød tråd for at hindre tyveri. Heraf talemåden "der går en rød tråd igennem ...", som H.C. Andersen yndede om Gud.

Da han fyldte 36 år, skrev han i dagbogen 23.februar 1669, hvordan han i Westminster Abbey fik forevist den balsamerede Katherine af Valois, Owen Tudors dronning. [1] Han kyssede hendes læber, der var bevaret, selv om hun døde i 1437. (Katherine blev gravet op under restaureringen i 1502 og blev noget af en attraktion i katedralen, til hendes lig var så medtaget af al opmærksomheden, at hun blev begravet igen i 1878). [2]

Selv beordrede Pepys sin kone til at tilintetgøre alt, hvad hun havde skrevet om ham, fordi "det er så pikant...og det meste er sandt." Da hun nægtede, snappede han papirerne fra hende og rev dem itu. [3]

Hele hans bogsamling er testamenteret til hans college og findes nu meget velordnet i Cambridge.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Lewis, Jone Johnson: «Catherine of Valois», About.com Guide
  2. ^ Chamberlain, Andrew: Earthly remains (s. 24 og 28), the British Museum Press, 2001, ISBN 0-7141-2755-8
  3. ^ Stephanie Coontz: I gode og onde dager (s. 144), forlaget Gyldendal, Oslo 2006, ISBN 82-05-35107-4
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: