Sandorm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Sandorm ?
Arenicola marina.JPG
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Annelida (Ledorme)
Klasse: Polychaeta (Havbørsteorme)
Infraorden: Scolecida
Familie: Arenicolidae
Slægt: Arenicola
Art: A. marina
Videnskabeligt artsnavn
Arenicola marina

Sandormen (Arenicola marina) er en 15-20 centimeter lang ledorm i klassen havbørsteorme. Den lever på sandbund på lavt vand og er udbredt over hele Europa og Arktis. Sandormen er meget anvendt som agn i krogfiskeri.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Man ser sjældent sandormen, for den sidder næsten altid 15-20 cm nede under havbunden, hvor den opholder sig i et L-formet rør. Sandormen sidder med munden nederst i røret og æder sand, der indeholder organisk materiale samt planktonorganismer i vandet. Sandet kommer ud igen via tarmen i den øverste ende af røret, hvilket ses som små sandbunker rundt omkring på havbunden. Det er almindeligt med 40 sandorme pr kvadratmeter. De bliver kønsmodne som toårige og gyder i Danmark ved nymåne og fuldmåne i oktober. Herefter dør mange af dyrene.

Sandormen ånder ved hjælp af gæller, der er er små, røde hårtotter på dyrets rygside.

Vadehavet[redigér | redigér wikikode]

I Vadehavet kan man finde helt op til 70 sandorme per kvadratmeter. Højvandet fører hver gang nyt plankton med ind på det lave vand, hvilket giver masser af føde for sandormene. Samtidig iltes vandet, hver gang tidevandet skifter.

Naturlige fjender[redigér | redigér wikikode]

Sandormens naturlige fjender er især vadefugle, fx regnspoven, hvis næb er meget langt og kan nå ned til sandormen, men også fladfisk, der æder sandormens bagende, der stikker op af havbunden, for at komme af med det ufordøjelige sand. Sandormens bagende kan dog regenerere, så en ny dannes.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: