Schilling
| Østrigsk schilling Österreichischer Schilling (tysk) | |
|---|---|
| ATS | |
| Officiel møntfod i |  Østrig |
| ERM | |
| Siden | 19 juni 1989 |
| Bundet siden | 31 december 1998 |
| Erstattet af €, udskiftet | 1 januar 1999 |
| Erstattet af €, introduceret | 1 januar 2002 |
| € = | S 13,7603 |
| Underenhed | |
| 1/100 | Groschen |
| Tegn | |
| Symbol | S eller öS |
| Pluralis | |
| Pluralis | Schilling |
| Groschen | Groschen |
| Mønter | |
| Ofte brugte | 10, 50, Groschen, S 1, S 5, S 10 |
| Sjældent brugte | 1, 2, 5 Groschen, S 20, S 50 |
| Sedler | |
| Sedler | S 20, S 50, S 100, S 500, S 1000, S 5000 |
| Centralbank | |
| Centralbank | Oesterreichische Nationalbank |
| Hjemmeside | www.oenb.at |
| Prægning | |
| Prægning | Münze Österreich |
| Hjemmeside | austrian-mint.com |
En schilling er en tidligere østrigsk mønt, som var lig med 100 groschen. Møntenhederne schilling og groschen var den officielle valuta i Østrig 1925-1938 og 1945-2002. Schilling og groschen blev afskaffet i Østrig 1. januar 2002, da landet indførte euroen.[1]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Schillingen blev indført i Østrig første gang i 1925, da den østrig-ungarske krone, opdelt i 100 heller, var blevet værdiløs efter opløsningen af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn og en efterfølgende inflationsperiode. Tidligere havde krone og heller i 1900 selv afløst de tidligere østrig-ungarske møntenheder gulden (gylden) og kreuzer.[1]
Schillingen blev erstattet af Reichsmark, da Østrig blev en del af Det Tredje Rige efter Anschluss i 1938, men blev genindført i 1945.[1][2]
Den blev dog først fuldt konvertibel i 1967. De sidste mønter der blev præget, havde værdien 50 schilling og blev udgivet i 2001 i tre varianter.[2]
I 2001, det sidste år, hvor schilling var i omløb, svarede en schilling til ca. 54 danske øre.[3]
Sedler og mønter der var i brug i 2001, kan stadigvæk veksles til euro i Østrigs Nationalbank til kurs 13,7603.[4] I december 2024 manglede 6,8 milliarder schilling at blive vekslet.[5]
Etymologi
[redigér | rediger kildetekst]Schilling stammer fra middelnedertysk schilling eller angelsaksisk scilling. Det er det samme ord som det danske skilling og beslægtet med ordet skjold[6] kombineret med endelsen -ing, der angiver et diminutiv, altså en formindskelsesform.[7]
Anden brug af schilling og tilsvarende mønter
[redigér | rediger kildetekst]Schilling og de tilsvarende ord på andre sprog som skandinavisk skilling og engelsk shilling har også inden anvendelsen i Østrig været udbredte navne på europæiske mønter i mange lande og århundreder. De modsvarer oprindelig det latinske solidus, som var den midterste mønt i det karolingiske møntsystem, indført af Karl den Store i slutningen af 700-tallet. Systemet var tredelt, idet det bestod af libra (pund), solidus (skilling) og denarius (penning). En skilling havde en værdi svarende til en tyvendedel af et pund og var samtidig lig med 12 penninge.[8] På tidspunktet for Karls indførelse af systemet repræsenterede såvel pund/libra som skilling/solidus imidlertid meget betydelige summer og blev ikke udpræget, men kun brugt som regneenheder. Det ændrede sig dog, da møntenhedernes værdi blev udhulet over århundrederne. I 1266 blev den første mønt svarende hertil, den franske gros tournois, præget, og derefter blev sølvmønter af skillingtypen, i de tysktalende lande kaldt schilling, meget udbredte i de følgende århundreder.[9]
Den gamle danske møntenhed skilling er på nogle danske mønter stavet Reichbank Schilling.[10]
Kildehenvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Mynt, mål og vekt i Østerrike i Store norske leksikon, besøgt 14. december 2025.
- 1 2 "Austrian Schilling", BBC (engelsk), hentet 14. december 2025
- ↑ Valutakurser fra Statistikbanken, Danmarks Statistik, besøgt 16. december 2025.
- ↑ Exchange of Austrian schillings (engelsk), hentet 14. december 2025
- ↑ Millionen Schilling nach wie vor im Umlauf (tysk), hentet 14. december 2025
- ↑ schilling i Store norske leksikon, besøgt 16. december 2025.
- ↑ skilling i Store norske leksikon, besøgt 16. december 2025.
- ↑ Redish, Angela (2010). From the Carolingian Penny to the Classical Gold Standard (PDF). Bimetallism: An Economic and Historical Analysis. Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-02893-6. Hentet 16. december 2025.
- ↑ Lorenzo Fedel: "Schilling" i Historisches Lexikon der Schweiz. Dateret 28. juli 2011.
- ↑ "16 Rigsbankskilling, Altona". Arkiveret fra originalen 24. februar 2007. Hentet 13. februar 2007.
