Schuman-erklæringen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Schuman-erklæringen eller Schuman-planen var et forslag, som udenrigsministeren i Frankrig Robert Schuman præsenterede den 9. maj 1950. Den viste, hvordan kul- og stålindustrien i Frankrig gennem fælles kontrol kunne samarbejde med de tilsvarende industrier i Vesttyskland . Fordi kul- og stålindustrien er krigsindustriens base, skulle den fælles kontrol sikre den fremtidige fred i Europa. Organisationen skulle være åben for andre stater. Hans forslag blev gennemført i 1951, hvor Belgien, Frankrig, Nederlandene, Luxembourg, Italien og Vesttyskland underskrev EKSF-traktaten.

Den 23. juli 1952 trådte EKSF-traktaten i kraft, og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab var dermed en realitet[1].

Schuman-erklæringen er startskuddet til EU, og den får opmærksomhed hvert år d. 9. maj på Europadagen.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Hvad er Schuman-erklæringen? / Folketingets EU-Oplysning". Arkiveret fra originalen 22. december 2015. Hentet 11. december 2015. 


EUSpire
Denne artikel om EU er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.