Scotiahavet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Scotiahavets beliggenhed.
Oversigtskort over Scotiahavet.

Scotiahavet er et randhav til Sydishavet som ligger nord for Antarktishalvøen. Det blev navngitt i 1932 efter ekspeditionsskibet "Scotia"m som blev benyttet på Scotia-ekspeditionen (1902–04) i dette område.[1] Scotiahavet afgrænses i nord af Ildlandet og Falklandsøerne, i vest af Drakestrædet, i øst af øgruppene Syd-Georgia og Sydsandwichøerne og i syd af Sydorkneyøerne og Antarktishalvøen. Dele af området udgør Scotiapladen, og dele ligger over Sydamerikas kontinentalsokkel. Havet dækker et areal på cirka 900.000 km² med en gennemsnitsdybde på cirka 4.500 m og største dypde på cirka 5.840 m.[1]

I 1916 gennemførte den britiske polarforsker Ernest Shackleton sammen med fire andre ekspeditionsmedlemmer en rejse over Scotiahavet efter, at deres fartøj "''Endurance''" var blevet knust i isen. Mandskabet brugte to uger på at krydse Scotiahavet fra Elephant Island til Syd-Georgia i den åbne redningsbåd "James Caird".

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Encyclopædia Britannica.com (besøgt 3. februar 2011)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]