Sekhmet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
To statuer af Sekhmet i det ægyptiske museum i Berlin
Sekhmet
skrevet med hieroglyffer
S42Aa1
t
 

Sakhmet (udtales også Sekhmet) var en egyptisk gudinde som blev fremstillet som en kvinde med løvindehoved. Over hovedet bar hun en solskive som viser hendes tilknytning til solguden Re. Undertiden kan man dog også se hende med en krone af uræusslanger og et ankhtegn i hånden. "Sekhmet" betyder "Den mægtige" , og gudinden optrådte som en aggressiv gudinde omend i beskyttende form.

Af natur var hun krigsgudinde som ledsagede kongen i krig, og blev ofte betragtet som hans moder. Hun spredte rædsel overalt hos fjenderne. Ifølge egyptisk overbevisning var selv Seths håndlangere og slangen Apophis hende underlegne. Hendes våben var "pile med hvilke hun gennemborer hjerter" og "der stod flammer fra hendes krop, de varme ørkenvinde var hendes hede ånde." Hun blev set som Re´s øje, som Wadjet, og dermed identificeret som Re´s datter. På denne måde blev hun også en himmelgudinde, og fik titlen "Himlens herskerinde"

Udover krigsgudinde, blev hun også set indeholdende helende egenskaber. Og derfor var hun også gudinde for sygdom og helbredelse. Sekhmet blev ofte dyrket dér hvor udtørrede flodlejer, eller wadi, mundede ud i nildalen. Det var steder som løverne ofte søgte til i deres jagt på bytte.

farao Amenhotep 3. (Amenophis) lod opføre hundredvis af statuer af Sekhmet i hans regeringstid omkring år 1400 F.Kr

I farao Tutankhamons grav blev der fundet et lille gyldent skrin hvorpå forrest i venstre øverste hjørne kongen bliver tituleret "søn af Ptah og Sekhmet"

Eksterne kilder/henvisninger