Almindelig brandbæger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Senecio vulgaris)
Alm. Brandbæger
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt Senecio (Brandbæger)
Art S. vulgaris
Videnskabeligt artsnavn
Senecio vulgaris
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig Brandbæger (Senecio vulgaris) eller Stolt-Henriks Brandbæger er en 5-40 cm høj urt, der i Danmark vokser meget almindeligt på lysåben jord. Den betragtes af mange som et besværligt ukrudt. Blomsterkurven mangler oftest de gule randkroner eller de er kun 1 mm lange. Hele planten er stærkt giftig.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Alm. Brandbæger er en lav, enårig urt med en løst forgrenet, opret vækst. Stænglerne er glatte eller spredt gråhårede og meget skrøblige. Bladene sidder spredt, og de er lancetformede med bugtet-fliget eller fjersnitdelt rand. Oversiden er glat, mens undersiden er dækket af spindelvævsagtige, grå hår.

Blomstringen sker i marts-november, men kan også foregå i milde perioder af vinteren. De enkelte blomster er gule og rørformede, og de er samlet i små kurve, der mangler randkroner. Frugterne er nødder ned håragtig fnok.

Rodnettet består af en dybtgående hovedrod med mange, trævlede siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,15 m (25 x 15 cm/år).

Voksested[redigér | rediger kildetekst]

Alm. Brandbæger var oprindelig en pionerplante i Nord- og Mellemeuropa, men den er fulgt med dyrkede afgrøder og findes i dag naturaliseret i næsten alle tempererede og subtropiske egne. Overalt optræder den som ruderatplante og som et frygtet markukrudt.


Søsterprojekter med yderligere information:



Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]