Skabelondiskussion:Danske regenter

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Monarki Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Monarki, et forsøg på at koordinere oprettelsen af monarki-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Skabelon Denne artikel er blevet vurderet til Klasse skabelon på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Jeg savner en forklaring på at linket til Danske sagnkonger skal forklædes som "forhistoriske konger" eller "meget tidlige konger". --Palnatoke (diskussion) 12. jun 2012, 00:07 (CEST)

Forklaringen er, at sagnfigur (ifølge ODS' forklaring) er "en uhistorisk person, som hvem sagn fortælles" eller "virkelig person, om hvem mærkelige, næsten utrolige historier fortælles". Man kan ikke sige nogen af disse ting om disse konger, der bevisligt har eksisteret, og som det ikke lader til, der er sket mærkelige ting for. De bør derfor hellere kaldes "forhistoriske konger" eller "konger før Gorm den Gamle" --Johan U (diskussion) 12. jun 2012, 14:40 (CEST)
Ville det ærlige så ikke være at foreslå artiklen flyttet med den begrundelse og med kilder, der understøtter at disse personer faktisk har levet? --Palnatoke (diskussion) 13. jun 2012, 19:53 (CEST)
Jo, det synes jeg, man burde. Spørgsmålet har jo også været oppe at vende på diskussion:Danske sagnkonger, og jeg synes helt klart, at løsningen må være at kombinere "kongerækken" og danske sagnkonger til én artikel (evt. med navnet "Danske konger"), eller udvide "kongerækken" til også at omfatte forhistoriske konger.
Men man bør også beholde "danske sagnkonger", da der også er konger på den side, som ikke har eksisteret og derfor er "sagnkonger". --Johan U (diskussion) 14. jun 2012, 15:58 (CEST)
Problemet der er, at "kongerækken" er en veldefineret række af monarker. Det kan naturligvis diskuteres, om der er historisk belæg for at Gorm og flere af hans efterkommere har regeret over hele Danmark, men de indgår i den kongeligt autoriserede historieskrivning, hvad sagnkongerne ikke gør. --Palnatoke (diskussion) 14. jun 2012, 17:48 (CEST)
Du har ret i, at kongerne før Gorm ikke normalt regnes med til "kongerækken" og regnes i den klassiske historieskrivning, men det skyldes jo nok, at det først var, da man kiggede i frankiske årbøger, at man fandt ud af, at de rent faktisk havde eksisteret. Før man begyndte at forske i det, var Gorm den første konge, man kendte til (ud over uhistoriske sagnkonger).
Så vi bør nok beholde "kongerækken", som artikel om den klassiske kongerække, og så evt. skrive en ny artikel med navnet "Konger(ækken) før Gorm den Gamle" eller "Forhistoriske danske konger", og fjerne dem fra "Danske sagnkonger"… --Johan U (diskussion) 14. jun 2012, 21:16 (CEST)
En ting er om folk har eksisteret, en anden ting er om de har været konger på en måde, der minder om det senere begreb (og hvor stort et område, de egentlig har regeret over) - men en masse af de overvejelser skal naturligvis ske i forhold til den enkelte artikel og dens kilder. --Palnatoke (diskussion) 17. jun 2012, 12:14 (CEST)
Selvom meget tyder på, at Godfred, Haarik 1. osv. bevisligt har været konge over Jylland, Fyn, Vestfold (muligvis også Sjælland) og tydeligvis har været selvstændige konger, der ikke var underlagt andre herskere; har du ret i, at overvejelserne bør angå de enkelte artikler, da der ikke er nogen jævn overgang fra sagnhistorie til historie; kilderne er meget pålidelige i 800-tallet, men forsvinder igen i slutningen af 800-tallet og det meste af 900-tallet. Jeg tror, jeg vil nøjes med at rydde lidt op i Danske sagnkonger, og lade kongerækken blive ved traditionen med Gorm den Gamle som den første konge evt. med et flertydig-link. --Johan U (diskussion) 18. jun 2012, 21:32 (CEST)