Skabelondiskussion:Husk forhåndsvisning

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ændring af skabelonens budskab[rediger kildetekst]

Jeg synes indimellem, at denne skabelon sender et forkert budskab. Det budskab, vi ønsker at sende, er vel, at en bruger skal begrænse antallet af gange, han/hun gemmer ændringer i et forløb. Til det formål er forhåndsvisning naturligvis et godt middel, men jeg kunne forestille mig, at nybegyndere, der læser den besked, vil tænke noget i retning af: "Okay, så bruger jeg forhåndsvisning, men gemmer i øvrigt alligevel for en sikkerheds skyld".

Hvad med at ændre indholdet til noget i retning af:

"Hvis du foretager større redigeringer af en artikel, bedes du prøve at begrænse antallet af gange, du gemmer ændringer, idet det gør artiklens historik unødvendigt omfattende. Hvis du gerne vil se resultatet af dine ændringer, kan du bruge forhåndsvisning, som blandt andet giver dig mulighed for at finde slåfejl osv."

Det er ganske vist lidt længere end den nuværende tekst, men det siger efter min mening mere tydeligt, hvad vi gerne vil opnå. --Arne (Amjaabc) 18. mar 2009, 22:34 (CET)

Ser fornuftigt ud, men skulle man ikke tilføje "og listen over seneste ændringer" efter "historik"? Byrial 18. mar 2009, 22:40 (CET)
Enig med begge. Jeg har ihvertfald indtryk af, at nogle nybegyndere, når de har 17 småting, de vil rette i en artikel, partout vil gemme hver eneste af dem enkeltvis. Så måske man mellem de to sætninger skulle tilføje noget i stil med: "Det er ikke nødvendigt at gemme hver enkelt lille ændring enkeltvis. Hvis du derimod samler dem sammen, bliver det mere overskueligt for alle parter, hvad du laver."
Ja det gør selvfølgelig skabelonteksten endnu længere, men dels vil det gøre det klart, at man ikke behøver gemme hvert andet øjeblik, og dels hvad vi andre ønsker, nemlig overskuelighed. --Dannebrog Spy 18. mar 2009, 23:05 (CET)
Måske skal vi finde (eller lave) en beskrivelse af god arbejdsmåde i f.eks. hjælpe-systemet og så henvise til den, hvad angår detaljerne. Jeg tror meget på korte og præcise budskaber i selve boksen. Jeg synes, at begge jeres forslag er udmærkede, men samlet set gør de indholdet noget længere end nu og i forhold til, hvad man kan forvente, at folk læser. Jeg får nok ikke lige selv lejlighed til at gøre noget i nær fremtid, da jeg vil være bortrejst en god uges tid. --Arne (Amjaabc) 19. mar 2009, 09:50 (CET)
Hvad er det vigtigste? Det kunne man så skrive først. "Af hensyn til overskueligheden er det en fordel ikke at gemme en masse ændringer hurtigt efter hinanden. Hvis du bruger forhåndsvisning (...). Hvis du gerne vi sikre dig mod datatab kan du også kopiere teksten over i en ekstern editor (Wordpad eller?) og redigere teksten der. Når du så er tilfreds kan du kopiere teksten tilbage til Wikipedia og trykke forhåndsvisning og tjekke at alt er ok inden du gemmer." Der må gerne være links til andre tips om redigering hvis vi har nogle gode hjælpesider. --MGA73 19. mar 2009, 09:57 (CET)

Endnu en ændring i budskabet[rediger kildetekst]

Jeg synes jeg lidt for tit oplever at skulle føje ekstra forklaring til, når en ny skribent er blevet præsenteret for denne skabelon. Jeg har kigget lidt på skabelonens tekst, og har prøvet at læse den med en ny skribents øjne. Og jeg er ikke sikker på, at skabelonens budskab er specielt brugbart. Den eneste fordel for skribenten i det vi for nuværende siger, er at de ved at bruge forhåndsvisningen kan fange egne slåfejl, hvilket er fair, men egentlig ikke særlig nyttigt for en skribent, der blot kan gemme igen få minutter senere. Derimod nævner vi intet om hvorfor det er vigtigt at reducere "støj på listen over seneste ændringer..." - en liste der er førstegangs-skribenten aldeles ligegyldig, hvis ikke endda fuldstændigt ubekendt. Derfor foreslår jeg at der i teksten indføjes en linie umiddelbart efter ovenstående i stil med: "hvilket vil spare dine medskribenter for en stor mængde arbejde." Måske kan vi endda nævne at alle ændringer patruljeres af levende mennesker, og konsekvenserne får disse patruljanter hvis forhåndsvisningen undlades. Min erfaring er nemlig, at først når den nye skribent får forståelse for dén side af sagen for han forståelse for vigtigheden af forhåndsvisningen. Kort sagt, lidt overdrevet og groft skitseret: Lige nu slår vi nye skribenter, der ikke kender Wikipedia, oven i hovedet med forhåndsvisningen fordi den er vigtig - men uden at forklare hvorfor den er vigtig. Jeg føler mig ikke overbevist om, at det er bedste strategi, og foreslår derfor en omformulering. --Medic (Lindblad) 1. jan 2012, 17:26 (CET)

God pointe. Der er også den vinkel, at andre måske går i gang med at rette ens fejl og så spilder tiden på redigeringskonflikter. --Palnatoke 1. jan 2012, 17:31 (CET)
Jeg er enig i, at teksten bør rettes. I stedet for udtrykket "støj" kunne bruges "stavefejl og meningsforstyrrende formuleringer". Jeg synes, at det er en god idet at tilføje noget i retning af, at "der sker løbende en kontrol af tilføjelser og rettelser til artikler i wikipedia, og det vil spare både kontrollanter og dig selv for meget rettearbejde, hvis du selv kontrollerer, om du fik udtrykt dig rigtigt inden, at du bekræfter din tilføjelse eller rettelse". --Rmir2 1. jan 2012, 17:43 (CET)

(redigeringskonflikt

Så afjort. Pointen er jo at vi gerne vil have folk til at lade være med at trykke gem hvert andet øjeblik. Så måske det vil være bedre med en tekst i stil med:
"Når du redigerer eller opretter artikler, så lad være med at gemme alle ændringer enkeltvis men vent med det til du er færdig med at redigere. Det vil gøre det lettere for andre at overskue, hvad du har lavet, og det forhindrer at listen over seneste ændringer, der følges af mange brugere, drukner. Hvis du gerne vil vide, hvordan dine redigeringer kommer til at se ud, så tryk på Forhåndsvisning. Det vil typisk også gøre det nemmere for dig at få øje på fejl."
--Dannebrog Spy 1. jan 2012, 17:46 (CET)