Skatteøen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler bogen. For musicalen af samme navn, se Skatteøen (musical).

Skatteøen engelsk: Treasure Island er en bog af Robert Louis Stevenson som udkom i 1883. Oprindelig føljeton i ungdomsmagasinet Young Foks i 1881-1882. Bogen er en af de mest dramatiserede bøger og har haft enorm betydning for den populære opfattelse af pirater, bl.a. med skattekort, hvor skatten er markeret med et "X", skonnerter, den sorte plet, øde øer og etbenede sømænd med en papegøje på skulderen.[1]

Resumé

Kort fra 1883-udgaven, nok af Robert Louis Stevenson

Bogen handler om drengen Jim Hawkins i 1700-tallets England. Jims forældre ejer kroen Admiral Benbow. En gammel sømand, Billy Bones, indlogerer sig en dag på kroen og betaler den unge Hawkins for at holde udkig efter andre sømænd. De opsøger en dag kaptajnen, og han dør kort efter af druk. Da unge Hawkins og hans mor åbner kaptajnens skibskiste, finder de et skattekort. De tager til byen og viser kortet til godsejeren Trelawney og lægen Livesay. De begynder udrustningen af et skib til en skattejagt. På rejsen opdager Jim, at besætningen anført af skibskokken Long John Silver planlægger mytteri. Vel fremme på øen bryder mytteriet ud, og besætningen splittes. Hawkins side ender med skattekortet, og John Silvers side med skibet. Jim og hans venner træffer en gammel ilandsat sørøver, Benn Gunn, på øen. Silver får skattekortet, men bliver narret, fordi Benn Gunn allerede havde fundet skatten og gemt den et nyt sted.

Se også

Referencer

  1. ^ Cordingly, David (1995) Under the Black Flag: the romance and reality of life among the pirates; p. 7
BogSpire
Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.