Skillingsvise
En skillingsvise er en vise publiceret i en tryksag, som var populære fra det 16. århundrede til begyndelsen af det 20. århundrede. Visen var typisk på fire sider med en forsideillustration i træsnit, men fra det 19. århundrede også i fotografi.
Der finde talrige skillingsviser i Danmark, og mange handler om mord, kærlighed og soldater. Mange forfattere var ubekendte, men kendte er: H.C. Andersen, Erik Bøgh, Sigvard Lykke, Matthias Seest, M. Gjørup, J. Helms, H.P. Holst, B.S. Ingemann, Carl Ploug, Adolph von der Recke og Julius Strandberg.
Skillingsviserne var den tids sladrepresse, boulevardpresse eller ugeblade i et, og publikum lyttede ivrigt, når sangene blev foredraget. Melodierne kan være "egen tone", dvs. en speciel melodi eller en, der passede til den foreliggende visetekst; oftest blev teksten skrevet, så den kunne synges på en allerede eksisterende melodi.
En af de første skillingsviser er den engelske A Lytel Geste of Robyne Hood fra 1506. De ældst bevarede danske skillingsviser er fra 1530. Selve navnet skillingsvise blev første brugt i 1795. De ældste skillingsviser var håndskrevne i et lille antal, men med udbredelsen af bogtrykkerkunsten kunne de masseproduceres i 40.000 stk. per uge.
På landet blev skillingsviser solgt af omvandrende handelsmænd, bissekræmmere, mens de i byerne blev solgt af børn og af såkaldte visekællinger, der gik rundt på gader og stræder og enten sang eller opråbte viserne for at tiltrække kunderne. Dette salg blev dog forbudt fra 18. september 1805, hvor en overtrædelse af forbuddet kunne give tre måneders arbejde i forbedringshus. Visekællingerne betalte selv 1 skilling pr. vise og solgte dem for 2 skillinger. 1 skilling var fra møntreformen i 1873 ca. 4 øre.
Skillingsviserne blev lavet i forskellige emnekategorier og til forskellige formål. F.eks.
- Nyhedsviser. Fx skibskatastrofer, mord eller retssager.
- Lejlighedsviser. Fx bryllupsviser.
- Folkeviser.
- Kærlighedsviser.
- Humoristiske og satiriske viser.
- Arbejder- og håndværker- og soldaterviser
- Sømandsviser
- Fædrelandsviser.
- Politiske viser.
Soldaterviser
Skillingsviser om soldater og soldaterlivet i 1800-tallet solgtes med titler som: „Der boede en bonde i Magleby“ med den forklarende undertitel: »Vise om den fattige Dragon, der blev indqvarteret paa Amager hos den rige Amagerbonde Grilles Peersen, og hvorledes han fik hele Gaarden, fordi han skaffede Bondens Datter, Sidse, en lille Dragon«. „Du gik for vidt, Jens“! med forklarende undertitel: »En Kjærlighedshistorie om den kønne Husar, Jens, der narrede saa mange Piger, men tilsidst selv kom forkert af sted«. „En rigtig Kærestevise om Emma og Livjægeren“ med undertitlen: »der altid er i Uniform; om Søndagen som Livjæger, og om Hverdagen som Slagtersvend«. „Vise om Jens Steenløses Kærlighed“ med undertitlen: »der begyndte i Kongenshave, men endte i Kachotten, samt hvorledes han opdagede, at han var Svoger baade med Capitainen, Løitenanten, Skersanten og Corporalen«. „En ganske urimelig, morsom rulle-Vise“ med undertitlen/forklaringen: »skreven til Trøst og Opmuntring for Jens, og kan synges baade naar han marcherer, naar han er paa Forpost, i Slag og under Bombardement«. Af de alvorlige skillingsviser om soldater, kan nævnes: »Vise om den tapre danske Dragon, Niels Kjeldsen, som d. 28. Februar 1864 kæmpede standhaftigt mod en Mængde preussiske Husarer ved Viuf, og tilsidst med et fejgt Skud bagfra fandt Heltedøden«. „En ganske ny Vise om det store Slag ved Dybbøl, hvor 75.000 Preussere overvandt 15.000 Danske“ – med forklarende undertekst: »Samt lidt om det store Bytte de ved Hjælp af Lommetyverier – have gjort af Uhre, Ringe, Smaapenge og andet Pilleri«. „Vise om Dragon Laursens Tapperhed“ – med forklarende undertekst: »Han ihjelslog først to fjendtlige Husarer, men derpaa snublede han over deres faldne Heste og blev haardt saaret af to andre tydske Husarer«. „Lieutenant Ancker“ – med forklarende undertekst: »Sang om den tappre Kommandeur for Dybbølskandsen Nr. 2, med en kort Biografi«. „Vise om Logiskibet og de raske Gutter“ – med forklarende undertekst: »som nu skulle lære Kongens Tjeneste og blive rigtige Orlogsfolk«. „Søvise om Admiral Tordenskjold“ – med forklarende undertekst: »hvis bedrifter recommanderes alle unge Søfolk til Eftergjørelse«. „Velfortjent Straf“! – med forklarende undertekst: »Vise om den modige franske Kvinde, der med egen Haand dræbte de to nedrige Preussere, fordi de mishandlede og skjændede hendes Datter og dræbte dennes lille uskyldige Barn«. „Seiers-sang“ – med forklarende undertekst: »i Anledning af Den Franske Nations herlige Seier over deres inden- og udenrigske Fiender, og de Tydske Arméers Tilbagemarch den 30. September 1792, til en evig Afmindelse af den Sandhed, at den gode Sag vinder, og at Gud bestyrer alting efter sin uransaglige Visdom«. „Væk med Neutraliteten“! – med forklarende undertekst: »Lad der blive Spark i Løgsaucen! Ny Vise om Krigen og de danske Jenser, der lide saa umaneerligt af Kløe efter at komme til at levere Preusserne Kvittering for sidst«.
Litteratur
- Andersen, Ruth: Den rapmundede muse, Odense Universitetsforlag, 1995
- Buchholz, Peter og Iørn Piø: En publikumsorienteret visegenre, Folk og Kultur, 1980
- Clausen, Karl: Dansk folkesang gennem 150 år, Fremad, 1958
- Lyster, Jens: ''It smuct Epithalamion fra 1572. Hans Christensen Sthens debut som salmedigter'', Hymnologiske Meddelelser 1982, s. 90-104.
- Lyster, Jens: ''En dejlig vise om synden'', Hymnologiske Meddelelser 1982, s. 177-187.
- Lyster, Jens: ''Georg Neumarks forsynssalme. Wer nur den lieben Gott lässt walten og dens tilblivelse for 350 år siden'', Hymnologiske Meddelelser 1992, s. 89-130.
- Lyster, Jens: ''Skillingsviser som kilder til Sthens salmer, og Sthens egne salmer som skillingsviser'', Hymnologiske Meddelelser 2001, s. 229-260.
- Piø, Iørn: 80'er-viser, Strandbergs Forlag, 1980
- Piø, Iørn: Julius Strandbergs skillingsviseproduktion 1861-1903, Folk og Kultur, 1974
- Piø, Iørn: Produktionen af danske skillingsviser mellem 1770 og 1821 og samtidens syn på genren (1960), Københavns Universitets Fond, 1965
- Piø, Iørn: Skillingsviser, Studieserien udgivet af Dansklærerforeningen, Gyldendal, 1974
- Piø, Iørn: Visemageren, Strandbergs Forlag, 1994
- Thomsen, Thomas: Farvel til Danmark, Universitetsforlaget i Århus, 1980
- Thomsen, Thomas: Jens med guldklumpen, Chr. Erichsens Forlag, 1982
- Thomsen, Thomas: Skandalerne i Århus, Hovedland 1999
- Thomsen, Thomas: Barnemordet i Herning, Hovedland 2002
- Thomsen, Thomas: De slemme drenge i Silkeborg, Hovedland 2003
- Thomsen, Thomas: Min Amanda var fra Kerteminde, Hovedland 2003
- Thomsen, Thomas: Vi sejled op ad åen, Hovedland 2004
- Thomsen, Thomas: Åh Dagmar, åh Dagmar, Hovedland 2004
- Thomsen, Thomas: Åh Dagmar, åh Dagmar, Bogklubben 2004
- Thomsen, Thomas: Fynske skillingsviser, Odense Bys Museer 2006
- Thomsen, Thomas: Danske strandinger, Hovedland 2008