Skovburre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Skov-Burre)
Skovburre
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt Arctium (Burre)
Art A. nemorosum
Videnskabeligt artsnavn
Arctium nemorosum
Lej.
Hjælp til læsning af taksobokse

Skovburre (Arctium nemorosum), ofte skrevet skov-burre, er en 80-150 centimeter høj plante i kurvblomst-familien. Den har store blomsterkurve, der sidder på bueformet udstående grene.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Skovburre er en toårig urt med matgrønne blade, der er filtede på undersiden og glatte på oversiden. De 3-4 centimeter brede kurve sidder på bueformet udstående grene. Kurvens svøbblade er mere eller mindre hvidfiltede. Både de indre og ydre svøbblade har en indadbøjet, krogformet spids, hvilket skiller arten fra filtet burre, hvor de indre svøbblade har ret spids. Blomsterne har rød krone og blå støvknapper.

Udbredelse[redigér | rediger kildetekst]

Arten er udbredt i Europa.

I Danmark er skovburre temmelig almindelig på frodig og fugtig bund i skove. Den er dog sjælden i Vest- og Nordjylland. Blomstringen sker i juli til september.[1]

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.


Søsterprojekter med yderligere information: