Småbiotop
Småbiotoper er en samlebetegnelse for kulturlandskabets mere eller mindre oversete restområder. De dækker ofte begrænsede arealer, og det er grunden til, at de kaldes småbiotoper. I og med at der er tale om restområder (hjørner, kanter, skrænter eller huller) er de ofte helt udyrkede, omend stærkt påvirkede af den dyrkning, som foregår i nærheden.
I den danske Lov om drift af landbrugsjorder er begrebet defineret i paragraf 2:[1]
| „ | Ved småbiotoper forstås i denne lov små arealer, der fungerer som levesteder for vilde planter og dyr, og som i deres karakter adskiller sig fra de omgivende landbrugsjorder. | “ |
Småbiotoperne rummer i sig selv vigtige bestande af planter og dyr, som er truede med udryddelse i det dyrkede landskab. desuden tjener de som spredningskorridorer for et stort antal arter, som ellers kan have besvær med at trænge frem til egnede levesteder tværs gennem den menneskeskabte infrastruktur: veje, jernbaner, bebyggede områder osv. Derfor gøres der et stort arbejde med at beskytte og pleje disse vigtige, økologiske "øer" i et ellers meget menneskedomineret landskab. [2][3][4]
Eksempler på småbiotoper[redigér | rediger kildetekst]
-
Åløb ved udmundingen i havet -
Stejle skrænter er ofte udyrkede -
Krat som disse er helt urørte
Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Lov om drift af landbrugsjorder", Lovtidende A, 10. juni 2004, Wikidata Q113994797
- ^ Småbiotoper naturstyrelsen.dk 2005
- ^ Bevar og pas på småbiotoperne i agerlandet ... Arkiveret 16. april 2021 hos Wayback Machine på lf.dk
- ^ Agerlandets småbiotoper Arkiveret 3. marts 2021 hos Wayback Machine Jesper Brandt, Stig Roar Svenningsen og Lone Søderkvist Kristensen, Dansk Landskabsøkologisk Forening 2014