Smalbladet limurt
| Smalbladet Limurt | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Caryophyllales (Nellike-ordenen) |
| Familie | Caryophyllaceae (Nellike-familien) |
| Slægt | Silene (Limurt) |
| Art | S. stenophylla |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Smalbladet Limurt (Silene stenophylla) er en planteart, som har sit hjemsted i det nordlige Sibirien og Japan. Den blev berømt, da russiske forskere offentliggjorde resultaterne af deres succesrige anstrengelser for at genetablere planten ud fra dele af gamle frø.
Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]
Smalbladet Limurt er en flerårig, urteagtig plante med en opret, fladedækkende vækst. Stænglerne er runde i tværsnit, uforgrenede og hårløse. De grundstillede blade er langstilkede og smalt lancetformede og helrandede og svagt behårede. Stængelbladene sidder modsat, og de er ligeledes lancet- til linjeformede, helrandede og svagt behårede, men mindre end grundbladene. De to modsat stillede blade er sammenvoksede ved stænglen. Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder blomsterne i små, endestillede stande. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med et oppustet bæger og hvide til svagt rosafarvede kronblade, der er opsplittet fra spidsen og halvvejs ind mod basis i to omvendt ægformede lapper. Det kan give det førsteindtryk, at blomsten har 10 kronblade. Frugterne er ægformede kapsler med mange, nyreformede frø.
Rodsystemet består af krybende jordstængler og trævlede rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,10 m (25 x 10 cm/år), heri ikke medregnet skud fra jordstænglerne.
Hjemsted[redigér | rediger kildetekst]
Smalbladet Limurt hører hjemme i det nordøstlige Sibirien, på Sakhalin-halvøen og på Hokkaido i Japan. Overalt foretrækker den lysåbne tundraagtige voksesteder med ringe konkurrence fra græsser og træagtige planter. Alle oplysninger om fundet af de dybfrosne, men levende frø i permafrostlaget under det arktiske Sibirien tyder på, at arten havde præcist samme vækstkrav og hjemsted allerede for 30.000 år siden[1].
Gamle frø[redigér | rediger kildetekst]
Smalbladet Limurt blev berømt, da russiske forskere offentliggjorde resultaterne af deres succesrige anstrengelser for at genetablere planten ud fra dele af gamle frø. Frøene havde overlevet 30.000 år i permafrost under det arktiske område nordvest for Sakhalin-halvøen [2]. De gendannede planter afviger en smule fra deres nulevende artsfæller: dels ved at have mere smalle kronblade, og dels ved at sætte rent hunlige blomster først, efterfulgt af normale, tvekønnede, hvor de nulevende planter kun har tvekønnede blomster [1]. [3]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Svetlana Yashinaa, Stanislav Gubinb, Stanislav Maksimovichb, Alexandra Yashinaa, Edith Gakhovaa og David Gilichinsky: Regeneration of whole fertile plants from 30,000-y-old fruit tissue buried in Siberian permafrost Arkiveret 26. februar 2012 hos Wayback Machine – et abstract af den oprindelige, videnskabelige artikel om emnet, som blev offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 2012, 109, 8. (engelsk)
- ^ I udgaven den 21. februar 2012 af New York Times: An Arctic Plant is Revived fremgår det, at frøene ifølge en datering ved kulstof 14-metoden var 31.800 år gamle +/- 300 år. (engelsk)
- ^ Videnskab.dk: 30000 år gammel blomst blomstrer igen Referat af de russiske forskeres resultater.