Nyre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nyren
1.Nyremarv (lat. medulla renalis)
2.Interlobulære arterier
3. Nyrearterien (lat. a. renalis)
4. Nyrevene (v. renalis)
5. Nyreåbning (lat. hilum renale)
6. Nyrebækken (lat. plevis renalis)
7. Urinleder (ureter)
8. Calices minores
9. Nyrekapsel (lat. capsula fibrosa)
10.Nedre nyrepol
11. Øvre nyrepol
12. Interlobulære vener
13.Nyrebarken (lat. cortex renalis)
14. Interlobære arterier og vener (lat. aa. et vv. interlobares)
15. Nyrepyramidepapil (lat. papilla renalis)
17. Columna renalis

Nyren (lat. renes, græsk. nephros, deraf nefrologi) er en livsnødvendig del af kroppen og dennes urinvej (processen hvor kroppen renser blodet mm.).

En nyre kan veje omkring 150 til 175 gram. Nyren ligger bag det nederste ribben, en i hver side af rygsøjlen. Foran venstre nyre ligger milten mens den højre ligger bag ved leveren. Den højre nyre er placeret længere nede (mere kaudalt) end venstre. Nyrens vigtigste funktion er at holde kroppens balance i stand.

Nyrens basale funktion er at filtrere blodet, hvilket medfører aktiv regulering af blodplasma for salte og dermed såvel plasmas som ekstracellulærvæskens osmolaritet, opretholdelse af kroppens væskebalance, udskillelse af affaldsstoffer fra organismen og regulering af pH-balancen i organismen. Ydermere er nyren et endokrint organ. Hele det renale blodflow har dermed to mulige skæbner; enten udfiltreres blodets plasma gennem nefroners glomeruli eller også løber det samtidigt med blodets cellulære legemer gennem nyrens karsystem, som følger det pågældende nefrons tubulære system. Undervejs langs nefronet vil der ske en stof- og væskeudveksling mellem det tubulære system og det omkringliggende karsystem. Det er nyrens evne til at styre denne udveksling, som er årsagen til at den er i stand til at udføre størstedelen af sine funktioner. Karsystemet ender ultimativt i v. renalis, som igen tømmer sig i vena cava inferior. Al overskydende væske og solutter (som ikke ender i vena cava inferior og dermed skal udskilles) udledes som urin af nyren gennem nyrebækkenet - pelvis renalis - som tømmer sig i ureter og dermed de nedre urinveje, hvor forløbene er forskellige kønnene imellem.

Nyren gennemstrømmes af mere end 1 liter blod per minut og på et døgn Ca. 1700 liter hvor af 180 filtreres fra og gennemgår adskillige processer, før det bliver til urin og udskilles fra kroppen. En person udskiller Ca. 1 eller 1½ liter urin om dagen, men det kan variere ved personens væskeindtag, sygdom og diverse fysiske aktiviteter.

Nyrerne har herudover en endokrin funktion idet de producerer hormonerne 1,25-dihydroxyvitamin D og erythropoetin (EPO) samt enzymet renin. Renin produceres i det juxtaglomerulære apparat og har en regulerende effekt på blodtrykket. Erythropoetin produceres af interstitialcellerne i nyrernes cortex og har en funktion i forbindelse med dannelsen af rødeblodlegemer (erythrocytter). 1,25-dihydroxyvitamin D regulerer absorptionen af calcium i tyndtarmen.

Transplantation[redigér | redigér wikikode]

Kroppen har to nyrer, men er fuldt i stand til at fungere med blot en enkelt. Der er således tale om et dobbeltsikret kredsløb, der gør kroppen i stand til at overleve i tilfælde af at en nyre sætter ud.

Dette åbner mulighed for, at en rask donor kan afgive en nyre til en patient, hvis egne nyrer ikke længere fungerer tilstrækkeligt, hvad enten det er som følge af sygdom, eller om patientens nyrer er blevet beskadiget gennem et traume. Denne proces kaldes transplantation. Af hensyn til forligelighed mellem donor og patients blod- og vævstyper, er det almindeligt at familiemedlemmer til patienten donerer deres ene, raske nyre.

Se også[redigér | redigér wikikode]