Snæfellsjökull

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Snæfellsjökull
Snaefellsnes-Snaefellsjökull-Summit-20030529.jpg
Højeste punkt
Højde 1.456 m.
Primærfaktor Over 1.200 m
Koordinater 64°48′N 23°47′V / 64.800°N 23.783°V / 64.800; -23.783Koordinater: 64°48′N 23°47′V / 64.800°N 23.783°V / 64.800; -23.783
Geografi
Snæfellsjökull ligger i Island
Snæfellsjökull
Toppen af Snæfellsjökull
Land Island Island Island
Geologi
Sidste udbrud 200 e.Kr. ± 150 år

Snæfellsjökull er et bjerg i Island med en jøkul eller gletscher (islandsk jökull) der dækker toppen. Det har en højde på 1446 moh. Bjergets navn er egentlig Snæfell, men det bliver sædvanligvis kaldt Snæfellsjökull for at skælne mellem to andre bjerge der også hedder Snæfell. Snæfellsjökull dækker den vestligste del af Snæfellsnes-halvøen i Island. Den kan nogle gange blive set fra Reykjavík over bugten Faxaflói (Faxefjord), en afstand på rund regnet 120 km.

Bjerget er et af de mest berømte steder i Island, først og fremmest på grund af romanen Rejsen til jordens indre (1864) af den franske forfatter Jules Verne, hvor romanens hovedpersoner opdager en indgang i Snæfellsjökull som leder til en passage der fører til en fantastisk verden i jordens centrum.

Bjerget er en del af Snæfellsjökull nationalpark (Þjóðgarðurinn Snæfellsjökull).

Nedenfor Snæfellsjökull var stedet hvor den historiske Erik den Røde i slutningen af 900-tallet drog ud på sin berømte sejlads vestover, som ledte til at han opdagede og udforskede Grønland.

I august 2012 var bjergtoppen snefri for første gang i historisk tid.(is)[1]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]