Sommerdag
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
En sommerdag optræder i henhold til definitionen fra DMI et sted i Danmark, hvor temperaturen når op på 25°C eller derover[1].
Når antallet af sommerdage for hele landet skal opgøres, beregnes en gennemsnitlig maksimumtemperatur for henholdsvis Jylland og Øerne. Her ud fra beregnes et landsgennemsnit, hvor der tages hensyn til forskelle i areal, således at Jylland vægtes med 7/10 og Øerne med 3/10. Det betyder, at antallet af sommerdage ikke altid et heltal, hvorfor der vil være flere dage, hvor temperaturen er 25 grader eller derover et eller andet sted i Danmark.
Normaltallet, der er udregnet for årene fra 1961 til 1990 ligger på 7,2 sommerdage, mens det foregående normaltal fra perioden 1931-1960 havde 10 sommerdage. Fra 1970 til og med 2003 har der i gennemsnit været 9,9 sommerdage om året. Det største antal sommerdage havde 2018 med foreløbig 71, og det mindste antal var i 1974 med 1,2.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "DMI's definition og omtale". Arkiveret fra originalen 7. maj 2018. Hentet 6. maj 2018.