Special effects

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Bluescreens bliver ofte brugt til chroma key special effects.
En metanboble, der sprænges.

Special effects eller specialeffekter er illusioner og tricks der snyder øjet, som bruges i film, fjernsyn, på teateret, videospil og simulator-industrier til at simulere forskellige begivenheder i en fortælling eller en virtuel verden.

Special effects bliver normalt opdelt i to grupper bestående af optiske effekter og mekaniske effekter. Ved fremkomsten af digital filmfremstilling blev forskellen mellem special effects og visual effects blevet større, hvor sidstnævnte refererer til postproduktion mens special effects refererer til mekaniske og optiske effekter.

Mekaniske effekter (også kaldet praktiske eller fysiske effekter) bliver normalt udført under selve indspilningen. Disse inkluderer mekaniske rekvisitter, kulisser, skalamodeller, animatronics, pyroteknik og atmosfæriske effekter, der skaber fysisk vind, regn, tåge, sne, skyer osv. At få en bil til at køre af sig selv, eller sprænge en bygning i luften er eksempler på mekaniske effekter. Mekaniske effekter bliver ofte inkorporeret i settet design og makeup. Eksempelvis kan man bygge en kulisse op med døre og vægge, der an gå i stykker, for at forstærke en kampscene, eller bruge prostetisk makeup for at få en skuespiller til at se mindre menneskelig ud.

Optiske effekter (også kaldet fotografiske effekter) er teknikker, hvormed man manipulerer billeder eller filmbidder, enten "in-camera" ved at bruge dobbelteksponering, mattes eller Schüfftan-metoden, eller i postproduktion ved at bruge en optisk printer. En optisk effekt kan bruges til at få en skuespiller en kulisse til at fremstå med en anden baggrund.

Siden 1990'erne er computer-generated imagery (CGI), der er en afart af computeranimation, blevet brugt i stadig større udstrækning til special effects. Det giver filmskaberen større kontrol, og tillade at mange flere effekter kan gøres mere sikkert og overbevisende, end med traditionelle metoder. I takt med udviklingen kan det også gøre billigere. Mange optiske og mekaniske effekter er blevet overtaget af CGI i moderne filmproduktion som følge heraf.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  • Cinefex magazine
  • American Cinematographer magazine
  • Richard Rickitt: Special Effects: The History and Technique, Billboard Books; 2nd edition, 2007; ISBN 0-8230-8408-6
  • Movie Magic: The History of Special Effects in the Cinema by John Brosnan (1974)
  • Techniques of Special Effects Cinematography by Raymond Fielding (For many years, the standard technical reference. Current edition 1985)
  • Special Effects: Titanic and Beyond The online companion site to the NOVA documentary (especially notable are the timeline and glossary)
  • T. Porter and T. Duff, "Compositing Digital Images", Proceedings of SIGGRAPH '84, 18 (1984).
  • The Art and Science of Digital Compositing (ISBN 0-12-133960-2)
  • McClean, Shilo T. (2007). Digital Storytelling: The Narrative Power of Visual Effects in Film. MIT Press. ISBN 0-262-13465-9.
  • Mark Cotta Vaz; Craig Barron: The Invisible Art: The Legends of Movie Matte Painting, Chronicle Books, 2004; ISBN 0-8118-4515-X
  • Larry Nile Baker, A History of Special Effects Cinematography in the United States, 1895–1914