Riksrådsforhandlingene: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 27. aug. 2019, 06:15

Riksrådforhandlingene var forhandlinger fra13. juni til – 18. september 1940 mellem de tyske besættelsesmyndigheder og Stortingets præsident, efter at de sidste norske styrker indgik våbenhvile, og regeringen og kongehuset flygtede til London. Formålet med forhandlingene var fra tysk side, at fremskaffe en norsk regering, som kunne indgå en fredsaftale med Tyskland og styre landet under ledelse af besættelsmagten.

Rigsrådet skulle erstatte Administrasjonsrådet. Tyskerne fremsatte en række krav, som blev godtaget af Stortingets præsident den 27. juni. Kravene var:

Kong Haakon skulle anmodes om træde tilbage eller afsættes, hvis han afslog.
Elverumsfuldmagten, som gav London-regeringen ret til at handle på vegne af Stortinget, skulle tilbagekaldes. Og regeringen afsat.
Stortinget skulle udnævne en ny regering med flere pro-tyske statsråder

I juli forlod Quisling landet og Stortingets præsident skrev et brev til kongen, som svarede på det i en radioudsendelse fra BBC: han udtalte, at han ikke kunne medvirke til en ordning ”som strider mod Norges grundlov og som med magt søges påtvunget det norske folk”. Kongens nej var et af de få lyspunkter denne sommer, og blev en stærk inspiration i folkets modstand mod besættelsesmagten.

I Berlin havde Quisling mange støtter, som overtalte Hitler til at sende Quisling tilbage til Norge, imod rigskommisær Josef Terbovens ønske. De norske forhandlerne gik også ind på disse krav, og efter flere afstemninger i september vedtog Stortinget aftalen med 92 mod 55 stemmer.

Stortinget slap med skammen, da forhandlingerne gik i stå den 18. september, efter at tyskerne forlangte fem NS-statsråder i regeringen. I en radiotale den 25. september forkyndte Terboven en dannelse af et kommisarisk råd med NS-statsråder under ledelse af [[Vidkun Quisling.

]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Riksrådforhandlingene''' var forhandlinger, som foregik i perioden [[13. juni]] – [[18. september]] [[1940]] mellem de [[Tyskland|tyske]] besættelsesmyndigheder og [[Stortinget]]s præsident efter at de sidste norske styrker foretog en [[våbenhvile]], og [[regering]]en og [[Haakon VII|kongehuset]] flygtede til [[London]]. Formålet med forhandlingene var fra tysk side, at fremskaffe en norsk regering, som kunne indgå en fredsaftale med Tyskland, og styre landet under ledelse af besættelsmagten.
+'''Riksrådforhandlingene''' var forhandlinger fra[[13. juni]] til  – [[18. september]] [[1940]] mellem de [[Tyskland|tyske]] besættelsesmyndigheder og [[Stortinget]]s præsident, efter at de sidste norske styrker indgik [[våbenhvile]], og [[regering]]en og [[Haakon VII|kongehuset]] flygtede til [[London]]. Formålet med forhandlingene var fra tysk side, at fremskaffe en norsk regering, som kunne indgå en fredsaftale med Tyskland og styre landet under ledelse af besættelsmagten.
 Rigsrådet skulle erstatte [[Administrasjonsrådet]]. Tyskerne fremsatte en række krav, som blev godtaget af Stortingets præsident den [[27. juni]]. Kravene var:
-* [[Haakon VII|Kong Haakon]] skulle anmodes om træde tilbage, og blive afsat hvis han afslog.
+* [[Haakon VII|Kong Haakon]] skulle anmodes om træde tilbage eller afsættes, hvis han afslog.
-* [[Elverumsfullmakten]] som gav London-regeringen ret til at handle på vegne af Stortinget skulle tilbagekaldes. Og regeringen afsat.
+* [[Elverumsfuldmagten]], som gav London-regeringen ret til at handle på vegne af Stortinget, skulle tilbagekaldes. Og regeringen afsat.
-* Stortinget skulle udnævne en ny regering med flere pro-tyske statståder
+* Stortinget skulle udnævne en ny regering med flere pro-tyske statsråder
-I juli forlod Quisling landet og Stortingets præsident skrev et brev til kongen, som han svarede på over radiosending over [[BBC]]: han udtalte, at han ikke kunne medvirke til en ordning ”som strider mod Norges grundlov og som med magt søges påtvunget det norske folk”. Kongens nej var et af de få lyspunkter denne sommer, og blev en stærk inspiration i folkets [[Hjemmefronten|modstand mod besættelsesmagten]].
+I juli forlod [[Quisling]] landet og Stortingets præsident skrev et brev til kongen, som svarede på det i en radioudsendelse fra [[BBC]]: han udtalte, at han ikke kunne medvirke til en ordning ”som strider mod Norges grundlov og som med magt søges påtvunget det norske folk”. [[Kongens nej]] var et af de få lyspunkter denne sommer, og blev en stærk inspiration i folkets [[Hjemmefronten|modstand mod besættelsesmagten]].
-I [[Berlin]] havde Quisling mange støttere, som overtalte [[Adolf Hitler|Hitler]] til at sende Quisling tilbage til Norge, imod rigskommisær [[Josef Terboven]]s ønske. De norske forhandlerne gik også med på disse krav, og efter flere afstemninger i september vedtog Stortinget aftalen med 92 mod 55 stemmer.
+I [[Berlin]] havde Quisling mange støtter, som overtalte [[Adolf Hitler|Hitler]] til at sende Quisling tilbage til Norge, imod rigskommisær [[Josef Terboven]]s ønske. De norske forhandlerne gik også ind på disse krav, og efter flere afstemninger i september vedtog Stortinget aftalen med 92 mod 55 stemmer.
-Stortinget slap med skammen, da forhandlingene gik i stå den [[18. september]] efter at tyskerne forlangte at man indsatte en 5 NS-statsråder. I en radiotale den [[25. september]] forkyndte Terboven en dannelse af et [[Josef Terbovens kommissariske statsråder|kommisarisk råd]] med NS-statsråder under ledelse af Vidkun Quisling.
+Stortinget slap med skammen, da forhandlingerne gik i stå den [[18. september]], efter at tyskerne forlangte fem NS-statsråder i regeringen. I en radiotale den [[25. september]] forkyndte Terboven en dannelse af et [[Josef Terbovens kommissariske statsråder|kommisarisk råd]] med NS-statsråder under ledelse af [[Vidkun Quisling.
-[[Kategori:Norge under 2. verdenskrig]]
+]][[Kategori:Norge under 2. verdenskrig]]