Patronym: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 9. nov. 2019, 08:19

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Et patronym eller patronymikon (af græsk pater (fader) og -onyma (navn)) er et efternavn dannet fra ens fars eller tidligere mandlige slægtninges fornavn. Sådanne navne består som regel af slægtningens navn efterfulgt af den yngre persons slægtsforhold til den ældre. For eksempel var Leif Eriksen søn af Erik den Røde. Efternavnet skifter i hver generation efter faderens fornavn. Et metronym er det tilsvarende med ens mors ellere tidligere kvindlige slægtninges fornavn.

Patronymer har været brugt mange steder, blandt andet historisk i Skandinavien. De anvendes stadig i bl.a. den færøske og islandske navnetradition. Eksempler fra andre dele af verden inkluderer arabiske navne med "ibn" (ibn Abihi, ibn Saud, ibn Sheik), etiopiske navne (hvor man tager sin fars navn som efternavn uden affiks), irske navne med "Fitz-" (Fitzgerald, Fitzpatrick, Fitzroy), russiske navne med "-ov" (Markov, Petrov, Sokolov), og spanske navne med "-ez" (Cortez, Rodriguez, Sanchez).

I Danmark

Se også: Navnelov#Dansk navnelovgivning.

Patronymer blev traditionelt brugt i Danmark. Oprindeligt var endelserne "-søn" for mænd og "-datter" (eller i nogle tilfælde "-dotter") for kvinder, nogle gange med "-s-" som bindebogstav. Ofte sås navne med endelsen "-datter" skrevet i to ord, f.eks. "Maren Hans Datter".^{[kilde mangler]} Mellem 1750 og 1800 blev "-søn" gradvist afløst af "-sen". Omkring 1800 begyndte man i byerne også at bruge endelsen "-sen" til piger, og denne skik bredte sig efterhånden. Hvis for eksempel en mand ved navn Jens Hansen (eller Hanssøn) havde en søn ved navn Erik, ville sønnens efternavn være Jensen eller Jenssøn. Hvis Erik senere fik en søn ved navn Thomas, ville hans efternavn være Eriksen eller Erikssøn. Hvis Erik også fik en datter ved navn Lene, ville hendes efternavn være Eriksdatter eller Eriksdotter.

I 1771 indførte Johann Friedrich Struensee en lov om fast slægtsnavn i hertugdømmerne. Han planlagde formodentlig en lignende lov for kongeriget, men blev henrettet før dette kunne ske. dåbsforordningen af 1828 indførte faste slægtsnavne i Danmark. Dermed ophørte brugen af patronymer efterhånden, men det tog sin tid. Sene eksempler på patronymisk navngivning i Danmark kan findes i Nordvestjylland omkring 1882, i Nordby (Samsø) i 1888 og i Østvendsyssel (Albæk Sogn) i 1894.^{[kilde mangler]} Loven af 1828 bestemte også, at det på den tid anvendte patronym kunne anvendes som fremtidigt slægtsnavn. I så fald var det dog et krav, at endelsen skulle være "-sen" både for mænd og kvinder. Dette er oprindelsen til de mange danske sen-navne som Jensen og Hansen.^[1]

Den nuværende danske navnelov, der trådte i kraft den 1. april 2006, åbnede igen mulighed for at bruge patronymer som efternavne. Ifølge denne lov kan et patronym dannes af enten faderens eller moderens fornavn efterfulgt af endelsen "-søn" eller "-datter"^[2]. For eksempel Runessøn eller Runesøn, ligeledes med -datter.^[3]

Se også

Personnavn for generelle oplysninger om navne
Metronym

Kilder

Efternavnets historie (PDF)

[1] Danske traditioner for navngivning

[2] Navneloven - retsinformation.dk

[3] Ældgammel navneskik genoplivet: Nielsdatter og Larssøn hitter fra dr.dk

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+{{Kilder|dato=november 2019}}
 [[Fil:Icelandic Patronyms.svg|thumb|Patronymer som de anvendes på [[Island]]; det nedarvede navn ses understreget.]]
-'''Patronym,''' (egentlig '''patronymikon'''). Af [[Græsk (sprog)|græsk]] ''pater'' ([[far (familie)|fader]]) og -''onyma'' ([[navn]]). [[Efternavn]], der dannes af en [[slægt (genealogi)|slægtnings]] [[Personnavn#Fornavn|fornavn]] med en tilføjelse, der viser [[slægt (genealogi)|slægtskabet]] (-[[søn]]/-[[datter]]).
+Et '''patronym''' eller '''patronymikon''' (af [[Græsk (sprog)|græsk]] ''pater'' (fader) og -''onyma'' (navn)) er et [[efternavn]] dannet fra ens fars eller tidligere mandlige slægtninges [[Personnavn#Fornavn|fornavn]]. Sådanne navne består som regel af slægtningens navn efterfulgt af den yngre persons slægtsforhold til den ældre. For eksempel var [[Leif den Lykkelige|Leif Eriksen]] søn af [[Erik den Røde]]. Efternavnet skifter i hver generation efter faderens fornavn. Et [[metronym]] er det tilsvarende med ens mors ellere tidligere kvindlige slægtninges fornavn.
-En typisk, traditionel, dansk navngivning efter denne model kunne se således ud:
+Patronymer har været brugt mange steder, blandt andet historisk i [[Skandinavien]]. De anvendes stadig i bl.a. den [[Færøerne|færøske]] og [[Islandsk (sprog)#Islandsk navneskik|islandske]] navnetradition. Eksempler fra andre dele af verden inkluderer arabiske navne med "ibn" (ibn Abihi, ibn Saud, ibn Sheik), etiopiske navne (hvor man tager sin fars navn som efternavn uden [[affiks]]), irske navne med "Fitz-" (Fitzgerald, Fitzpatrick, Fitzroy), russiske navne med "-ov" (Markov, Petrov, Sokolov), og spanske navne med "-ez" (Cortez, Rodriguez, Sanchez).
-* Far: Jens Hansen
-* Mor: Maren Petersdatter
-* Søn: Hans Jensen
-* Datter: Lene Jensdatter
-* Sønnesøn: Jens Hansen
+==I Danmark==
-Efternavnet skifter altså i hver generation efter faderens fornavn.
+{{See also|Navnelov#Dansk navnelovgivning}}
-Oprindeligt brugtes endelserne ''-søn'' og ''-datter'' eller i nogle tilfælde ''-dotter''. Ofte ses navne med endelsen ''-datter'' skrevet i to ord, f.eks. ''Maren Hans Datter''. Mellem [[1750]] og [[1800]] afløses ''-søn'' efterhånden af ''-sen''. Omkring [[1800]] begynder man i byerne også, at bruge endelsen ''-sen'' til piger, og denne skik breder sig efterhånden.
+Patronymer blev traditionelt brugt i Danmark. Oprindeligt var endelserne "-søn" for mænd og "-datter" (eller i nogle tilfælde "-dotter") for kvinder, nogle gange med "-s-" som [[bindebogstav]]. Ofte sås navne med endelsen "-datter" skrevet i to ord, f.eks. "Maren Hans Datter".{{kilde mangler|dato=november 2019}} Mellem 1750 og 1800 blev "-søn" gradvist afløst af "-sen". Omkring 1800 begyndte man i byerne også at bruge endelsen "-sen" til piger, og denne skik bredte sig efterhånden. Hvis for eksempel en mand ved navn Jens Hansen (eller Hanssøn) havde en søn ved navn Erik, ville sønnens efternavn være Jensen eller Jenssøn. Hvis Erik senere fik en søn ved navn Thomas, ville ''hans'' efternavn være Eriksen eller Erikssøn. Hvis Erik også fik en datter ved navn Lene, ville hendes efternavn være Eriksdatter eller Eriksdotter.
-Med [[navnelov]]en af [[1828]] indføres faste [[slægtsnavn]]e i [[Kongeriget Danmark|kongeriget]]. Dermed ophører brugen af patronymer efterhånden. Det tog dog sin tid. Sene eksempler på patronymisk navngivning i Danmark kan findes i Nordvestjylland omkring [[1882]], i [[Nordby (Samsø)]] i [[1888]] og i Østvendsyssel (Albæk sogn) i 1894.
+I 1771 indførte [[Johann Friedrich Struensee]] en lov om fast [[slægtsnavn]] i [[hertugdømmerne]]. Han planlagde formodentlig en lignende lov for [[Kongeriget Danmark|kongeriget]], men blev henrettet før dette kunne ske. [[Navnelov#Fast slægtsnavn 1771/1828|dåbsforordningen af 1828]] indførte faste slægtsnavne i Danmark. Dermed ophørte brugen af patronymer efterhånden, men det tog sin tid. Sene eksempler på patronymisk navngivning i Danmark kan findes i [[Nordvestjylland]] omkring 1882, i [[Nordby (Samsø)]] i 1888 og i Øst[[vendsyssel]] ([[Albæk Sogn (Frederikshavn Kommune)|Albæk Sogn]]) i 1894.{{kilde mangler|dato=november 2019}} Loven af 1828 bestemte også, at det på den tid anvendte patronym kunne anvendes som fremtidigt slægtsnavn. I så fald var det dog et krav, at endelsen skulle være "-sen" både for mænd og kvinder. Dette er oprindelsen til de mange danske [[-sen|sen-navne]] som Jensen og Hansen.<ref>[http://www.lenekottal.dk/artikler/artikler.php?aid=26&lang=da Danske traditioner for navngivning]</ref>
+Den nuværende danske [[navnelov]], der trådte i kraft den 1. april 2006, åbnede igen mulighed for at bruge patronymer som efternavne. Ifølge denne lov kan et patronym dannes af enten faderens eller moderens fornavn efterfulgt af endelsen "-søn" eller "-datter"<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31494 Navneloven - retsinformation.dk]</ref>. For eksempel Runessøn eller Runesøn, ligeledes med -datter.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/indland/aeldgammel-navneskik-genoplivet-nielsdatter-og-larssoen-hitter Ældgammel navneskik genoplivet: Nielsdatter og Larssøn hitter] fra [[dr.dk]]</ref>
-Loven af [[1828]] bestemte også, at det på den tid anvendte patronym kunne anvendes som fremtidigt [[slægtsnavn]]. I så fald var det dog et krav, at endelsen skulle være ''-sen''. Det er oprindelsen til de mange danske sen-navne som Jensen og Hansen.
-Patronymnavne anvendes stadig i bl.a. den [[Færøerne|færøske]] og [[Islandsk (sprog)#Islandsk navneskik|islandske]] navnetradition.
-Den nye danske [[navnelov]], der trådte i kraft den [[1. april]] [[2006]], åbner igen mulighed for at bruge patronymer som efternavne. Ifølge denne lov kan et patronym dannes af enten faderens eller moderens fornavn efterfulgt af endelsen ''-søn'' eller ''-datter''<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31494 Navneloven – Navnelov – retsinformation.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Fx Runessøn eller Runesøn, ligeledes med -datter.
 == Se også ==
@@ Linje 26: / Linje 20: @@
 * [[Metronym]]
-== Referencer / kilder ==
+== Kilder ==
 {{Reflist}}
+* [https://nors.ku.dk/publikationer/webpublikationer/ddsoefternavnetshistorie.pdf Efternavnets historie] (PDF)
 {{autoritetsdata}}