Bindebogstav

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
DanishView.svg Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. 

Et bindebogstav (eller fugebogstav eller interfix) er et bogstav, der bruges mellem de to dele af et sammensat ord. Et eksempel kan være barnevogn, fødselsdag og øjenlæge. På dansk kan e, n og s fungere som bindebogstaver.[1] På dansk vil der typisk være et bindebogstav, når første del af et sammensat ord selv er et sammensat ord, mens der ikke vil være mellem de to hovedbestanddele. Et eksempel kan være rødvinsglas (hvor rødvin selv er et sammensat ord), hvor der er et binde-s mellem rødvin og glas, selvom der ikke er det i vinglas.[2] De mest normale bindebogstaver på dansk er e og s, mens n sjældnere bruges som bindebogstav.[3]

Der er tilfælde, hvor ordet har en forskellig betydning, an på, om der er et bindebogstav mellem de to dele af et ord eller ej. Der er således forskel på, om der er tale om en landmand eller en landsmand.

I nedenstående tabel kan ses nogle eksempler på bindebogstaver:

Binde-e Binde-n Binde-s
barnevogn rosenbusk elevationsseng
juletræ øjenlæge konfirmationsgave

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:
  1. ^ "Bindebogstaver". obuv.dk. Hentet 7. januar 2017. 
  2. ^ Jervelund, Anita Ågerup (8. maj 2006). "Med el. uden s (fuge-s)". sproget.dk. Hentet 7. januar 2017. 
  3. ^ informationsordbogen.dk (31, august 2015). "fureelement". informationsordbogen.dk. Hentet 7. januar 2017. 
Sprog og litteraturStub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.